Aahhh, tyske leksika!

Jeg er forlængst blevet et online menneske og er en flittig, daglig bruger af online leksika som www.wikipedia.org og www.leksikon.org. Disse online-leksika er typisk fremkommet ved at mange har bidraget og tilføjet og redigeret. Der søger jeg hen efter bestemte oplysninger, og tit bliver jeg hængende fordi der lige var et par andre spændende opslag mere eller fem.

Men, for der skal jo komme et ‘men’ nu, jeg har altså en livslang kærlighed til fysiske leksika og opslagsbøger. Der er noget særligt ved at nogle få mennesker har brugt årevis på at opsamle og udgive viden, velvidende at så snart bogen var udgivet, skulle de i gang med at skrive suplementsbind og at de aldrig nogensinde ville blive færdige. Det synes jeg er storslået og jeg er faktisk rørt og taknemmelig over alle disse folks indsats. Så meget besvær for at dele deres specialviden med os andre dødelige. Skulle jeg have en helt, må det være Denis Diderot, den første encyklopædist.

Nå, men inden jeg bliver mere rørstrømsk, så skal vi da have et par eksempler fra en særlig kategori, nemlig tyske litteraturleksika:

Dette leksikon er udgivet i Stuttgart i 1963 og dermed stærkt forældet, men hvad gør det? Masser af informationer og viden stadigvæk. Hele den daværende verdenslitteratur opsumeret på 1471 sider.

Her får man en masse litterære udtryk forklaret, nogle man kendte, og nogle man ikke kendte: elfenbenstårn, lukubration, pseudepigrafer osv osv.

Værket er skabt af en mand, Gero von Wilpert, er på 865 sider og fra 1969 (1.oplag 1955).

Tredje og sidste værk er dette:

Dette tysksprogede leksikon fra 1994 giver en gennemgang af fransk litteratur, både omkring litteraturpriser, forfattere, udtryk, romantitler og meget andet. Kender du fx den franske forfatter Henri Poulaille? Eller ved du hvad (hvem) Harpagon er?

Næste leksikale blogindlæg skal, naturligvis, fristes jeg til at sige, handle om min fascination af norske leksika. Det giver sig selv.

Har du en forkærlighed for et eller flere bestemte leksika, så lad mig det straks vide i kommentarfeltet 🙂

Se i øvrigt tidligere indlæg om leksika her og her 🙂

9 responses

  1. Jag blir faktiskt grön av avund över dina lexikon- jag är också mycket förtjust i sådana… jag har inte ens kunnat göra mig av med en gammal uppsättning av Svensk uppslagsbok från 30-talet… i nära 30 band. De tar plats men jag har upptäckt att det är väldigt spännande med gamla lexikon och uppslagsböcker. Infallsvinklarna kan bli ganska annorlunda…

  2. Folmer Christensen's Litteraturleksikon fra 1973 på 300 sider har jeg haft glæde af i 30 år. Det har 2000 litterære definitioner og bagi et kuriosa afsnit med et væld af forfatter pseudonymer.

    Det engelske Cassells Encyclopedia of Literature i to kæmpebind på over 1000 sider hver og med lille skrift og 2 kolonner på hver side er et sandt eldorado af info. Det er fra 1953. Det har jeg også fra tid til anden i 30 år haft gavn af – og i tilgift fået de små oplevelser du selv beskriver med, at man søger noget, og sidder så og læser en masse andet, der lige falder en i øjnene. Gamle Elias Bredsdorf skrev heri om dansk litteratur.

  3. Folmer Christensen's Litteraturleksikon fra 1973 på 300 sider har jeg haft glæde af i 30 år. Det har 2000 litterære definitioner og bagi et kuriosa afsnit med et væld af forfatter pseudonymer.

    Det engelske Cassells Encyclopedia of Literature i to kæmpebind på over 1000 sider hver og med lille skrift og 2 kolonner på hver side er et sandt eldorado af info. Det er fra 1953. Det har jeg også fra tid til anden i 30 år haft gavn af – og i tilgift fået de små oplevelser du selv beskriver med, at man søger noget, og sidder så og læser en masse andet, der lige falder en i øjnene. Gamle Elias Bredsdorf skrev heri om dansk litteratur.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *