I disse finanskrisetider er det vigtigt at huske på tidligere finanskriser og ikke mindst hvilke mekanismer i kapitalismen der udløser dem. Gider man ikke læse tykke og støvede filosofisk-politiske eller økonomiske værker om den slags, så fås det naturligvis også i læse-let-romanform.

Vi smutter en tur tilbage til den gamle propagandist Upton Sinclairs og hans roman fra 1930 med den slående og direkte-til-sagen-titel, ”Dollars”.

Og dollars er lige nøjagtig hvad knægten Jed Rusher lærer alt om omkring århundredeskiftet år 1900 i midtvesten i USA. Her bor han sammen med sin far og søskende, blandt andet reservemor Liza. De lever en fattig, underbetalt og ufri tilværelse som daglejere for farmeren Hinks. Her lærer Jed hurtigt i livets skole:

”Jed lærte denne lektie, endnu før han vidste af, at han var ved at lære den. Grunden, til at gamle Hinks kunne slå sine kvinder, var, at han havde penge, og de ikke havde. Grunden, til at han kunne slå Jeds far, var den samme. Grunden, til at Liza måtte trave i regn som i snestorm for at gøre alt det beskidte arbejde for Hinks’ kvinde var, at hun fik penge af Hinks og betalte nogle af dem til Liza. Grunden til at hele Rusher familien måtte blive boende i et øde kvægland og lade sig halvkvæle af sandstorme og fryse i snestorme, var, at de ingen penge havde til at rejse andetsteds hen for. ”Tjen penge!” sagde hele verden til lille Jed Rusher.” (side 9)

Igennem den lille flække Jed bor i, går der en jernbane, fyldt med velhavende og frie pelsklædte damer og velklædte herrer. Det bliver hans livs mål at skaffe penge til at komme med det tog, så han kan komme væk og skaffe sig en formue, få magt, holde sulten fra døren og bestemme over sit eget liv. For at skaffe pengene, beslutter Jed sig for at på den ene eller den anden måde, koste hvad koste vil, at lokke startpenge ud af rige millionærer.

Liza skaffer penge til at Jed kan komme på universitet, og under studierne får han chancen for at møve sig ind på den aldrende mangemillionær, Hr. Warrerner. Nu gælder det om koldblodigt at udnytte situationen til det maksimale. 

Upton Sinclairs letlæste propagandistiske populærroman er underholdende, ikke mindst for sin råt for usødet fremstilling af plutokratiets USA og for afklædningen af det kapitalistiske system. Hans propagandisme leveres ikke med samme udsøgte litterære poesi eller med samme psykologiske sans som f.eks. Martin Andersen Nexø, men romanen virker forbavsende frisk og sprød. Det er sikkert ikke mindst oversætterens skyld, den senere modstandsmand, kommunisten Børge Houmann.

Upton Sinclair: Dollars. Nyt Nordisk Forlag – Arnold Busck, 1931 (1930). Oversat af Børge Houmann