Amerika befrier sig selv


Syv års krigen
I 1763 vandt England 7 års krigen mod Frankrig, og vandt dermed de franske besiddelser i Nordamerika.

Krigen havde skabt rigdom for købmændene, men til gengæld skabt stor arbejdsløshed blandt de lavere klasser, på begge sider af Atlanten. I Amerika var rigdom koncentreret på en lille overklasses hænder.

Men krigen havde været dyr for England, og hvad kunne være bedre end at lade kolonierne betale for deres egen underkastelse?

Klasseinteresser
Som vi så i forrige kapitel, var de øvre lag trætte af at England sad på den økonomiske og politiske magt. Hvorfor skulle de ikke selv bestemme til hvem og til hvilken pris deres varer skulle handles?

Ikke at de slet ikke havde del i magten og profitten: 69 % af underskriverne af den amerikanske uafhængighedserklæring havde haft embeder på vegne af kolonimagten (side 74). Men det var ikke nok.

Den nedre middelklasse var gået i stå og arbejdsløsheden for de nederste klasser var stor. En række mere eller mindre organiserede pøbeloptøjer (og desuden en række slaveoprør) opstod kontinuerligt under det engelske styre. Ofte rettet mod den administrative magt, men lige så meget rettet mod de besiddende.

Opgaven for de få rige var at, var at få de mange lavere klassers oprørstrang vendt væk fra de rige mod kolonimagten England.

Den amerikanske revolution

Via dygtig propaganda skabtes der interesse for en løsrivelse fra England, og for at skabe sin egen nation. Fx via Tom Paines udbredte pamflet Common Sense.

Og dertil kommer naturligvis en lang række fejlgreb af England: Stamp-, Townshend- og the-skatterne; troppernes overgreb, herunder the Boston Massacre; forbud mod at bosætte sig vest for Appalacherne mm.

I maj 1776 brød oprøret ud: North Carolina erklærer sig uafhængig af England og 4. juli underskrives uafhængighedserklæringen.

Tyranni er tyranni

Uafhængighedserklæringen har nogle rigtig fine formuleringer (all men are created equal osv.), men dels havde alle ikke del i den politiske magt (negere, indianere, kvinder, jordløse, fattigrøve osv.), dels kan man ikke have lighed uden økonomisk lighed, og skellet mellem de få rige, mellemklassen og de mange fattige var for stor.

I Boston indkaldte man våbenføre mænd til krigen mod England. De rige kunne dog betale en substitut for at udføre militærtjenesten for sig, mens de fattige ikke kunne slippe.

Resultatet var protesturoligheder, og kampråbet lød: “Tyranny is Tyranny let it come from whom it may” (side 75).

I næste afsnit kommer vi til selve den amerikanske uafhængighedskrig.

Indledning: Historikerens valg
Kapitel 1: Columbus opdager Amerika
Kapitel 2: Slaveriet indføres i Nordamerika
Kapitel 3: Del og hersk i Amerika

7 responses

  1. Det ska bli intressant att ta del av Zinns tankar om Frihetskriget- det har ju gjorts väldigt påkostade filmer om hela skeendet typ "The Patriot" (som jag själv tyckte var mest pekoral) – och en fin TV-serie gick om John Adams och hans liv för ett tag sedan. (Den var däremot mycket givande att se).Jag undrar hur Zinn ser på de som kallades för "loyalists". Mycket spännande är det att följa din läsning.

  2. Det ska bli intressant att ta del av Zinns tankar om Frihetskriget- det har ju gjorts väldigt påkostade filmer om hela skeendet typ "The Patriot" (som jag själv tyckte var mest pekoral) – och en fin TV-serie gick om John Adams och hans liv för ett tag sedan. (Den var däremot mycket givande att se).Jag undrar hur Zinn ser på de som kallades för "loyalists". Mycket spännande är det att följa din läsning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *