Antikvar Helge Baardseth

Egentlig var han gået på pension, men alligevel tog han til Tvedestrand, hvor han aldrig havde været før. Først købte han sig en havsejler, derefter overtog han det 10 år gamle antikvariat Locus Antikvariat. Det er nu fire år siden Helge Baardseth slog sig ned som antikvar i Bokbyen ved Skagerrak i Sørlandet.

Bogstavsamleren: Har en bogby fyldt med fysiske bøger en fremtid?

Helge Baardseth: Man kan se det fra flere sider. Den ene er, at de, der køber gamle bøger, de dør. Det er i grunden ikke den udvikling vi oplever. Nordmændene har jo været vældig sene til at få ebogsforlag, men nu ser man i England, hvor de var vældig hurtigt ude, at ebogen går tilbage mens papirbogen går frem.

Helge Baardseth: På den anden side kan det godt tænkes, at det udvalg vi har, må forandres. Gamle bøger om teater fx, køber de nye generationer ikke.

Død indianer

Apropos skuespil har Helge Baardseth en finurlig forbindelse til Danmark. Han har tilbage i 1970 spillet indianer i en Dirch Passer cowboyfilm, Præriens skrappe drenge. Den er blevet kåret til Danmarks dårligste film, griner han. En cowboyfilm der blandt andet blev optaget på Råbjerg Mile. Her skulle Helge lade sig skyde og derefter falde af hesten. Det hele kom i stand, fordi han købte heste af en opdrætter på Sjælland, der trænede heste til filmoptagelserne, og så blev Helge hyret til at spille indianer.

Locus Antikvariat ligger i Tvedestrands gamle bydel

Locus Antikvariat specialiserer sig i rejselitteratur, for Helge har tidligere været redaktør på rejsemagasinet Vagabond. Der var også planer om en dansk udgave, men der fandtes allerede et magasin med navnet Vagabond, så det blev ikke til noget. Hvad der derimod bliver til noget, er Helge sikker på, er, at nye generationer vil læse fysiske bøger.

Helge Baardseth: Det gælder om at få tag i de yngre, og jeg synes mange forældre er ganske flinke til at få dem til at læse, og du kan sige hvad du vil om Anders And, men han gør sit til at de sætter sig ned, koncentreret, og læser. Man kan sige: det er ikke så farligt hvad de læser, bare de læser.

Antikvariatet som kulturinstitution

Bokbyen ved Skagerrak er ikke kun en by med mange antikvariater. Der foregår masser af arrangementer i byen. Bogprogrammet på P2 har sendt live fra byen med mange tilskuere, og en populær journalist fra Aftenposten med egen sprogspalte har holdt foredrag for 125 tilskuere. Der er krimi-festival i februar og højtlæsning for børn hver onsdag. På den måde fungerer antikvariatet som en kulturinstitution. Og fungerer godt, ifølge Helge.

Dette hus i den gamle bydel kaldes Strygejernet.

Helge Baardseth: Almen kundskab er jo, at man får kundskab om ting man egentlig ikke ved, man har interesse for. Man får et bredere syn på mange ting ved at besøge et antikvariat. Det er sjovest med de kunder der kommer herind og finder bøger, som de måske ikke ellers havde tænkt sig at købe.

Bogstavsamleren: Kan en bog også være udsmykning eller kunst?

Helge Baardseth: Ja, der var ganske mange der anså bøger for udsmykning før i tiden. Deres interiørdesigner fortalte dem, at de burde have fire meter med bøger, men i dag har indretningsmagasinerne ikke bøger med. Men der er en del samlere, der samler på bøger, de synes er pæne. En del Jonas Lie-bøger er vældig fine med guldsnit, guldtryk og sådan, så en del samler på dem, men der findes også vældig vakre bøger af Bjørnson og Ibsen.

Helge Baardseth: Så er der bøgerne fra et forlag i London der hedder The Folio Society. Det udgiver bøger som ser ud som gamle bøger, men det er helt nye bøger, trykt på vældig fint papir. Den norske kronprinsesse besøgte os for to år siden og hun købte en del Folio-bøger. Der er også en trend med nye norske bøger, hvor man lægger vægt på at de skal være ganske pæne, og der gives nu en del priser for smukke bøger.

Påskekrimier

Bogstavsamleren: I har jo en særlig tradition i Norge, med at I giver krimier til hinanden i påsken. Sælger du mange krimier i påsken?

Helge Baardseth: Nej, jeg sælger jævnt med krimier hele året, men ikke specielt i påsken. Det er ikke fordi traditionen ikke eksisterer mere, der er ret mange der køber påske-krimier. Men krimien er en forbrugsvare. Man køber dem, og så glemmer man dem. Det er sjældent man køber kriminalromaner i førsteudgaver. le Carré for eksempel, sælger jeg en del af, Alistair MacLean og Jo Nesbø sælger en del af. Stieg Larsson solgte jeg en del af. Raymond Chandler sælger jeg noget af.

Helge Baardseth: Gamle seriekriminalromaner er der jævnligt købere til. De ender altid med at helten dør en smuk død. Og så må man vente på næste bog. Og det viser sig overraskende: helten var slet ikke død!

Helge Baardseth: Der har været skønlitterære forfattere, der begyndte at skrive krimier, og førsteudgaver af deres bøger har en ganske høj pris. For eksempel kriminalromaner af Knut Faldbakken og André Bjerke (som var en vældig fin digter og Shakespeare-oversætter).

Thorkild Hansen versus Norge

Bogstavsamleren: Hvad læser du selv?

Helge Baardseth: Jeg altid en bog ved siden af mig, ofte en gammel klassiker. Jeg prøver at læse på originalsproget, så jeg læser især engelsksproget litteratur. For eksempel Joseph Conrad, Paul og Peter Theroux. Og så er jeg vældig glad for Thorkild Hansen.

Bogstavsamleren: Altså hans bog om Hamsun?

Helge Baardseth: Nej, dén hader vi jo i Norge. Men Thorkild Hansen har skrevet verdens bedste rejseskildring, Det lykkelige Arabien. Og så har jeg lige læst Hansens bog om Jens Munk. Erik Munk, hans far, var lensherre oppe i Larvik og for streng mod bønderne og de klagede over ham. Han tog livet af sig i fængslet i Danmark. Desuden læser jeg ofte Knut Hamsuns noveller, de er helt utrolige. Han var jo meget rundt, så det er rigtig fin litteratur og rejseskildringer.

Her afbrydes vi under interviewet af dørklokken. En kvinde vil høre om Helge aftager gamle bøger? Han beder kunden hente bøgerne, for at han kan vurdere dem.

Gabriel Scott

Bogstavsamleren: Du har nævnt for mig, at du har en del lokale forfattere. Hvordan vil du beskrive en af dem, Gabriel Scott?

Helge Baardseth: Gabriel Scott var sydkystens forfatter. Han skrev romaner med lokale naturskildringer og ejegode hovedpersoner, som alle elsker. Figurerne blev inkarnationen af sørlændinge. Hans bøger kommer løbende i nye oplag, men de gamle Scott-udgaver skal man betale lidt ekstra for.

Helge Baardseth: Sammen med brødrene Thomas og Vilhelm Krag og den lidt mindre kendte Olaf Benneche, er han en af de fire klassiske Sørlandsdigtere. Begynd med at læse Kilden, Gabriel Scotts vældig fine fortælling her fra kysten om fiskeren Markus. Det var sådan der var her i gamle dage, fattigt med skråtobak og skibslue.

Råd til bogsamlere

Bogstavsamleren: Hvis man er et ungt menneske, og vil begynde at samle på bøger, hvad er så dit bedste råd?

Helge Baardseth: Det man skal være opmærksom på er, om bøgerne er i mint condition. For når det gælder førsteudgaver for eksempel af Hamsun og Ibsen, så må der ikke være den mindste lille rift, for så er de stort set intet værd. Er udgaven i top, mint condition, er den meget værd. Og så tror jeg det er vældig vigtigt, at man ikke spreder sig for meget, men at man går efter en eller ganske få forfattere eller temaer.

Helge Baardseth: Hvis du samler bøger for at få en økonomisk gevinst, vil jeg gå efter gamle fuglebøger eller sommerfuglebøger i førsteudgaver. De bøger holder sig ganske fint i værdi. Men sådan nogle som Ibsen og Bjørnson, de er næsten ikke noget værd længere, bortset fra de eksemplarer, der er i helt mint condition. Dem får du altid noget for.

I mellemtiden er kvinden tilbage med et par kasser bøger, og Helge må i gang med vurdere, om de er i mint condition.

Find mere om Locus Antikvariat her eller på deres Facebookside.

Interviewet med Helge Baardseth blev foretaget den 27. Juli 2017.

Skriv et svar