I Kenya truer de kenyanske kvinder med at sexstrejke, hvis ikke mændende snart enes om at løse landets problemer.

Det samme forsøgte kvinderne i Athen og fra Sparta at gøre, for at stoppe den Peloponnesiske krig. Det kan man læse om i den græske digter Aristophanes mere end 2400 år gamle komedie ‘Lysistrate’, også kaldet ‘Kvindernes oprør’.

Synes du det lyder kedeligt? Er livet bare for kort til græske skuespil?

Giv dig selv den oplevelse at læse ‘Lysistrate’, den er letlæst og skide sjov. Prøv med Otto Foss’ og Erik H. Madsens fordanskning fra 1969, hvor kvinderne tildeles danske dialekter.

Aristophanes: Lysistrate. Hans Reitzels Forlag, 2000 (1969), skrevet år 411 f.kristus. Oversat af Otto Foss og Erik H. Madsen.