Barn af min tid

Maria Marcus er en af rødstrømpebevægelsens markante personer. Hun har arbejdet som kunstanmelder, journalist, forfatter, psykoterapeut og sexolog. I erindringsbogen Barn af min tidfortæller hun om sin opvækst. Hun er født i Hamburg i 1926. Faren er dommer og moren uddannet koncertsangerinde men hjemmegående. En lillebror er der også. Et kultiveret hjem, men faren indgyder ærbødighed og moren er en anelse frustreret over livet som hjemmegående husmor. Marcus fortæller om opvæksten, for eksempel at seksualundervisningen bestod i at far og mor pludselig træder splitternøgne og tavse ind på hendes pigeværelse. Så kan hun selv regne resten ud.

I 1933, da Maria er 7 år, må familien flygte fra nazismen, og de tager til Danmark, hvor familie sørger for dem. Faren kan trods sin juridiske kunnen ikke finde arbejde, men Maria og hendes bror kommer i skole. I oktober 1943 går flugten dramatisk videre til Sverige, for at undgå deportation til kz-lejre i Tyskland. I 1945 kan de flytte tilbage til København, hvor de vælger at blive, frem for at tage til Hamburg. Vi slutter med at Maria begynder på universitet og hopper ud i det vilde liv i Københavns boheme miljø.

Bogen beskriver fremragende den unge piges opvækst, de kulturelle og sociale stød livet som flygtning først i Danmark og siden Sverige giver, og om hendes spirende seksualitet. Blandt andet en særlig leg, der antyder hendes senere fascination af masokisme. En del af bogen, først og fremmest tiden i Sverige, er baseret på uddrag af dagbogsoptegnelser. De indeholder blandt andet teenagepigens første forelskelser og sene seksuelle forståelse. De høre nok med til det samlede billede, men lige den del er lidt tungt at komme igennem.

Marcus har også en interessant diskussion om det at være jøde (hvilket var grunden til at de måtte flygte) men hvad afgører om man er jøde? Jøderne er jo ikke, som nazisterne påstår, en race. Det kan være et kulturelt og et religiøst fællesskab. Hun ender med at at konkludere, at eftersom jødisk ikke er mere klart defineret, er det et skinspørgsmål at spørge, om nogen er jødiske eller ej. Enhver der føler sig som jøde, har ret til at kalde sig jøde, og enhver der ikke føler sig som jøde, har ret til at “annullere sit tilhørsforhold til den “såkaldte jødiske race”.”

I næste blogindlæg skal vi se på et par af Maria Marcus’ romaner.

Man kan læse mere om Maria Marcus i et interview i Information her: http://www.information.dk/128793

Eller besøge hendes egen hjemmeside her: http://mariamarcus.dk/

Maria Marcus: Barn af min tid. Tiderne Skifter, 1987.

Skriv et svar