Bibliotek

Jeg er ved at reorganisere mit bibliotek. Tidligere har jeg haft mange undergrupper: oldtidslitteratur for sig, digte for sig, skuespil, noveller og romaner sammen, men inddelt efter forfatterens nationalitet og alfabetisk efter efternavn, så tyske forfattere stod for sig, russiske for sig osv.

Nu er jeg startet med danske forfattere for sig, og havde tænkt en sektion med nordiske og derefter resten af verden, men ved nærmere eftertanke tror jeg, jeg vil lave en stor sektion med skuespil, digte, romaner, noveller, litterære biografier og erindringer, og så alfabetisk efter forfatterefternavn uanset nationalitet.

Et andet problem: hvis en forfatter har et enkelt bogstav som mellemnavn, fx Benn Q. Holm, er det så Q eller Holm der tæller? Ved to efternavne, fx Martin Andersen Nexø, gælder det første.

Hvordan gør I? Hjælp!

4

Authors gravatar

Søren

@ Conny: Velkommen til bloggen 🙂

Du har fuldstændig ret, han står under Nexø i de leksika jeg lige har ved hånden. Hans Egede Schack står også under Schack. Det er jeg lidt forundret over. Det andet er mere logisk, synes jeg. Men godt jeg ikke er kommet så langt med min reorganisering!

Tak for input.

Authors gravatar

conny

Mine skønlitterære bøger står efter forfatterens efternavn. Mellemnavn, mener jeg, er en del af fornavnet, således at det ville være "Nexø, Martin Andersen" og "Holm, Benn Q.". Jeg mener at have set det samme på biblioteket.

Mine faglitterære bøger står – i princippet – efter titel, eller hovedord i titel.

Authors gravatar

Søren

Hæhæ, ja men Claus er jo død, så han brokker sig vel ikke!

Tak for råd, i øvrigt. Tror også jeg bevæger mig mod få grupper modsat tidligere, hvor jeg havde mange. Faglitteratur bliver jeg dog nok nødt til at opdele på en anden måde end forfatternavn, ellers finder jeg aldrig noget. Hmmm…må tænke lidt over det.

Authors gravatar

Carsten

Jeg har inddelt mine bøger efter skønlitteratur, faglitteratur og digte. Det er det mest overskuelige. Lige nu er det dog kun skønlitteraturen som står i alfabetisk rækkefølge. Her følger jeg reglen om, at forfatteren er opstillet under efternavn – og såfremt han eller hun har et mellemnavn, så er det dét der tæller. "Q" og den slags regner jeg dog ikke for et mellemnavn. Og så er der undtagelserne: "Das Beckwerk" har jeg tilladt mig at opstille under "Claus Beck-Nielsen", selvom han sikkert ville være imod det

🙂

Skriv et svar