Udenrigskorrespondent i Hamburg
Den unge journalist Edvard Andersen tager sammen med sin kone ophold i Hamburg i 1931, for at være korrespondent for en række danske dagblade, herunder Politiken.

Her bliver han vidne til nazisternes magtovertagelse, og ikke kun beskriver han hvordan terroren straks systematiseres af Hitlers håndlangere, endog inden Hitler tog magten, han oplever den også på egen krop.

For at holde sig orienteret må Edvard Andersen benytte illegale metoder. Fx indsmugler han katolske tidsskrifter forbi censuren.

Altonaer Blutsonntag
Andersen skrev blandt andet reportage fra en af de vigtigste kampe mellem fascister og anti-fascister før Hitlers magtovertagelse, nemlig Blodsøndagen i Altona den 17.juli 1932.

Den socialdemokratiske politipræsident tillod 10.000 SA-mænd at marchere gennem kommunistiske boligkvarterer, og denne ydmygelse blev naturligvis ikke gennemført uden at arbejderne slog fra sig.

18 personer blev skudt og 200 sårede. Hvem, nazister, kommunister eller politi, der skød hvem er ikke opklaret. Men så snart nazisterne havde taget magten, blev 4 kommunister dømt og derefter henrettet, i øvrigt som de første af nazisterne.

Denne episode skal jeg vende tilbage til ved lejlighed. Jeg finder den ganske spændende, da den i ekstrem grad eksemplificerer højreradikales taktik, med borgerlig/liberal lovgivning som løftestang, at provokere antiracister til konfrontation som et led i at vælte demokratiet og vinde magten.

Fra den ældre generation til den yngre
Edvard Andersen og hans kone ender med at blive aflyttet og forhørt af Gestapo, pga af de kilder han frekventerer og de kritiske artikler han skriver, og til sidst brænder jorden så meget under dem at de vælger at flygte (i 1935).

Skriftet er super spændende så længe Edvard Andersen holder sig til sine erindringer. Men desværre har skriftet også et propagandistisk formål, nemlig at advare mod den nazistiske fare i nutiden (erindringerne er forfattet i 1979), og der bliver det en anelse uinteressant og overfladisk. Ikke fordi jeg er uenig med ham i hans tanker, men dette er bare hørt før.

Edvard Andersen: Korrespondentliv, da Hitler tog magten. Årsskrift for Frihedsmuseets venner, 1980.