Blood on the Moon


”Blood on the Moon” er første del af James Ellroys krimi trilogi med Lloyd Hopkins. Jeg har læst den før og det er som at komme hjem igen. Jeg ved ikke hvor mange kriminalromaner før denne handlede om massemordere, men siden er det i hvert fald en genre der har multipliceret sig selv mange gange, og som sagtens kan være røvirriterende, men dette er den ægte vare!

Detective Sergeant Lloyd Hopkins går i highschool (midt 1960’erne), gør tjeneste i California National Guard og bliver politimand. Lloyd er brainy, og han opdages af sin mentor sergeant Dutch Peltz, som får ham udnævnt til detective sergeant i LAPD Detective Division, hvor han hurtigt får en af afdelingens bedste opklaringsprocenter. Og her er vi nået frem til 1982.

Lloyd gifter sig med sin highschool kæreste Janice, fordi han elsker hende, fordi han ved, hun vil føde ham døtre (3 styks) og i håbet om, at hun endelig en dag vil give ham det blowjob han tragter efter 🙂 Han er ikke sin kone tro, men boller konstant ved siden af

Lloyd har i det hele taget nogle mørke sider. Han kan ikke tåle musik, pga en barndoms oplevelse jeg ikke skal røbe her, og han fortæller sin ældste datter på 12 år dystre godnathistorier fra sit arbejde i kriminalpolitiet. Han forsøger at berede hende på livets skyggesider, på at overleve. Lloyd er en overlever, en fighter, og han har valgt side. Janice ser ikke livet som sådan en kamp mellem lys og mørke.

Lloyd opdager spor efter massemorderen The Poet, som har slået omkring et dusin kvinder ihjel, men som har forsøgt at skjule sine spor bedst muligt. Lloyd bliver straks fyr og flamme. Han lever sig fuldstændigt ind i opklaringen, for han vil gøre alt for at stoppe The Poet inden flere må lade livet. Men hans chef tror ham ikke og vil ikke give ham de nødvendige ressourcer, og af karrieremæssige årsager svigter hans mentor Dutch Peltz ham også.

Med sit intellekt og erfaring og sin evne til at leve sig ind i The Poets tænkemåde, og med hjælp fra indehaveren af en feministisk bogbutik, klør Lloyd alligevel på med krum hals.

Portrætterne af både Lloyd og The Poet er nuancerede og interessante. Lloyd er ikke kun sympatisk eller kun usympatisk, men en blanding og slet ikke nogen helgen. Romanen er tankevækkende, elementært dødspændende og Ellroy skriver fantastisk, pulp fiction når det er bedst. En af USA’s helt store krimiforfattere.

James Ellroy: Blood on the Moon. Arrow Books, 1997 (1984).

8 responses

  1. Jeg elsker Ellroy! Og hans spritnye roman "Blood's a Rover" dumper forhåbentlig ind af brevsprækken i morgen.

    "My Dark Places" kan varmt anbefales. Den er virkelig barsk og rørende.

  2. Det var moderen. Det kan man læse om i "My Dark Places: An L.A. Crime Memoir", som jeg har til gode at læse, men som skulle være god.

    Jeg kan virkelig anbefale hans bøger!

  3. Av nån märklig anledning har jag inte läst James Ellroy. I somras köpte jag hans bok som på nåt vis handlar om Kennedy-klanen, jag tänkte att det kunde vara bra som början.
    Och så har jag hört honom lite på radio, hans mamma blev väl mördad tror jag? Eller var det pappan?

  4. Av nån märklig anledning har jag inte läst James Ellroy. I somras köpte jag hans bok som på nåt vis handlar om Kennedy-klanen, jag tänkte att det kunde vara bra som början.
    Och så har jag hört honom lite på radio, hans mamma blev väl mördad tror jag? Eller var det pappan?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *