Børglum Kloster

Børglum Kloster, hvis historie går helt tilbage til omkring 1000-tallet, ligger næsten lige i min baghave, men først i dag har jeg fået set det indvendigt.

Bygningerne og udsigten er helt fantastisk. Til gengæld er selve udstillingen om klosterets historie hovedsagligt baseret på et uendeligt antal plancher med masser af tekst.

Klosteret er litterært set forbundet med Thit Jensens roman Stygge Krumpen, men stedet har en anden litterær reference: H.C. Andersen besøgte nemlig Børglum i en uges tid sommeren 1859.

Det bedste af det hele er at de stadig har den seng han sov i, helt afgjort udstillingens hovedattraktion!

                                     Ja, der ligger en stor doven kat i sengen 🙂

H.C. havde ikke et alt for godt ophold, for den gamle hypokonder blev selvfølgelig syg med feber. Han skrev i sin dagbog den 1. August 1859:

Mandag den Iste August. Ligget noget længere for at svede; det blæser, jeg har ondt i Halsen; holdt mig temmelig inde. Raps- og Kornmarker rundt om, Qvæget staar i Gruppe paa Marken. Læst Eventyr. Om Aftenen stærk Lyn. Sendt Brev til Louise Lind og Faderen Collin.

Men anyways: Hvis du skulle lægge vejen forbi Børglum Kloster, så nyd de smukke gamle bygninger og udsigten, men husk at gå op på tredje sal i østfløjen, for dér står den gamle seng, eventyrdigteren H.C. Andersen lå og febersvedte i, i sommeren 1859.

3

Authors gravatar

Ingrid

Dit vill jag gärna resa! (Trevligt med katten- en ganska framfusig sådan….).

Authors gravatar

Ingrid

Dit vill jag gärna resa! (Trevligt med katten- en ganska framfusig sådan….).

Authors gravatar

Linse Daugaard

Og kommer du forbi Børglum Kloster en dag, så giver jeg frokost og kaffe 🙂

Skriv et svar