Vi har lige været på en miniferie i Amsterdam, og jeg kunne naturligvis ikke lade være med lige at gå på bogjagt efter lidt læsestof.
Men se: i de amsterdamske boghandler pakker de bøgerne ind. I den ene boghandel får man oven i købet bøgerne i en lille skuldertaske. Det er tjekket og god stil.
Selvom jeg ved hvad der er inde i pakkerne, for indholdet har jeg jo selv udvalgt og betalt for, så kan de pakkes op igen når man kommer hjem, og det er som om det er juleaften og jeg får pakker med ukendt bogindhold.
På en måde er det også lidt juleaften for jer, for I skal da også se hvilke spændende sager der er inde i pakkerne, men I må lige vente til næste blogindlæg. Også på den måde ligner det juleaften: man må vente og være (u-) tålmodig.