Forringe weekend var vi en tur i Hamburg for at shoppe og smage et glas glühwein eller to. Mens fruen mest gik efter ekvipering mm til sig selv og undertegnede, gik jeg naturligvis på bogjagt.

Jeg ville finde ud af, om tyske genbrugsbutikker var lige så givtige som de danske, og havde fundet en Oxfam-genbrugsbutik i forstaden Wandsbek.

Manden foran butikken solgte bøger efter tykkelse: 50 cent per centimeter. Meget fair pris. Desværre var udvalget ikke særlig godt, eller sagt med andre ord: de havde stort set ingen gamle bøger, hverken indenfor eller udenfor, kun nye.

Tilbage i centrum fandt jeg en boghandel i to etager i et kæmpe indkøbscenter, Europapassage, en filial af kæden Thalia. Her var mange temaer: lyserødt tema, skandinaviske krimier tema, litteratur fra Island tema osv.

Jeg købte to krimier af Volker Kutscher, nummer 2 og 3 med kriminalassistent Gereon Rath(jeg har anmeldt hans krimi nummer 1 i serien, Den våde fisk, her).

I en anden indkøbspassage tæt på Gänsemarkt, fandt jeg boghandlen Stories!, en virkelig lækkert og indbydende indrettet boghandel. Masser af litteratur, og masser at fotobøger og coffeetable-bøger.

Jeg købte en roman af Hans Fallada i en uforkortet og forholdsvis ny udgave.

Hamburg har meget historie, selvom byen blev bombet sønder og sammen under krigen. Her statuer af et par forfattere, Heinrich Heine (1797-1856) og (siddende) Gotthold Ephraim Lessing (1729-1781), og en mindeplade for de jødiske ejere af et modehus, der mistede alt under krystalnatten 9. november 1938.