Christopher Isherwoods ’Violen fra Prateren’ er en satire over filmindustrien, baseret på egne erfaringer. Lidt tung i starten, flyder det snart humoristisk derudad med selvforgudende skuespillerinder, luftige instruktører, griske og kyniske filmproducere.
Filmverdenen er som en parallelverden, hvor intet er vigtigere end den næste succes, en lang fodring af forfængeligheden og evig skubben sig frem foran andre. Men for de involverede, er det den ’almindelige verden’ der er parallelverdenen, og filmverdenen den virkelige og betydningsfulde verden.
Isherwood er måske mest kendt for sin novellesamling ’Farvel til Berlin’ baseret på hans år i mellemkrigsårenes Berlin. Novellesamlingen blev til teaterstykket ’I am a Camera’ som blev til filmen ’Cabaret’ med Liza Minelli i hovedrollen.
Isherwood var homoseksuel, hvilket udlægges på følgende måde i bogens forord af ’E’ (Harald Engberg?), og man skal huske at bogen er udgivet i 1948:
En ganske uimponeret Iagttager af det almindelige Forfald i Form af Fascisme, Imperialisme og Krig, umaadelig interesseret og irriterende indifferent. Af Type en Mordreng, som saa mange af disse Kostskole- og Universitetsbohêmer, med større Smag for Mænds intime Venskaber end for den vulgære Kontakt med det andet Køn.
Bogen har jeg købt brugt. Den har engang tilhørt Forsvarets velfærdstjeneste, men er kun udlånt en gang, i marts 1957. Måske har en og anden opdaget forfatterens seksuelle tilbøjeligheder og ment at det ikke var eksempel til efterfølgelse?
Christopher Isherwood: Violen fra Prateren. Aschehoug Dansk Forlag, 1948.