Muligvis en af de allermest udbredte romaner. Alle kender handlingen. Stort set. I får den lige igen for en sikkerheds skyld:

Den unge Robinson ignorerer sin faders vilje og står til søs 1.september 1651. Denne ukristelige disrespekt overfor sit fædrene ophav skal snart vise sig skæbnesvangert. I hurtig rækkefølge lider Robinson først skibbrud og siden tilfangetages han af tyrkiske sørøvere, der sælger ham som slave til en maurisk kejser. Efter et par år lykkedes det ham at flygte, blive samlet op af et skib, og nedsætter sig som plantageejer i Brasilien for de penge han stjal fra kejseren.

De andre plantageejere på egnen beder Robinson sejle til Afrika efter slaver (selvom det er forbudt), for de mangler billig arbejdskraft. Den er Robinson naturligvis med på, for han får sin del af slaverne uden at skulle hive penge op af lommen. Men ak, skibet synker i uvejr på et rev ud for en ubeboet ø, og Robinson er eneste overlevende.

Robinson bjærger våben, krudt, tovværk, mad mm fra skibet inden det synker, og bygger sig et hjem, dvs. faktisk en lille armeret fæstning, på øen, Her bor han sammen med fugle, skildpadder og vilde geder. Først efter 11 år ser han et fodspor, der ikke er hans eget, og det går op for ham at vilde menneskeædere har for vane at spise deres medbragte aftensmad på den anden side af øen. Efter 27 år alene på øen, lykkedes det Robinson at befri et styk aftensmad fra de vilde, og ham kalder han Fredag (hvorfor regner jeg med at I lige selv tænker jer til). 3 år efter befrier de Fredags far og en sømand, så nu er de fire.

Et skib lægger til nær ved øen, et mytteri er brudt ud. Det lykkedes Robinson at generobre skibet og slippe væk fra øen den 19.december 1686, 28 år, 2 måneder og 19 dage efter at han ankom.

Robinson tager til Brasilien, for at se til sine besiddelser. Alle regnede ham for død, så andre har delt rovet, men de er søde at give ham penge tilbage med renter, og Robinson kan vende hjem til England og gifte sig og få børn og leve lykkeligt til sine dages ende.

Og øen? Jo, Robinson efterlod de slemme mytterister på øen og gav dem våben, så de slås sikkert med menneskeæderne endnu.

Daniel Defoe var en farverig type. På Wikipedia kan man se at han kaldes verdens første journalist, og den første der opbyggede en hemmelig tjeneste til overvågelse af egne borgere, og man kan også læse hvor Defoe fik inspiration til romanen fra.

Daniel Defoe: Robinson Crusoe. Samlerens perlebøger, 1955 (1719).