Danmarks første lesbiske novelle

Den unge 14-årige Martha Grüner går i pigeskole og bor hjemme hos sin far, enkemand og professor i zoologi. Martha er en enspænder uden veninder og med næsen begravet i bøger af Byron, Heine og Goethe.

Men en dag møder hun den unge frøken Edith Gerner og Martha rammes af Amors pil. Edith og Martha bruger meget tid i hinandens selskab, de bliver venner. Edith nyder Marthas selskab og forelskelse, halvt kurtiserende, halvt tilbedende, så længe det ikke bliver for udtryksfuldt, for Edith er ikke forelsket i Martha og de sociale konventioner må overholdes.

Syv år går på denne måde, indtil Edith beslutter sig for at gifte sig – med en mand, vel at mærke. Martha er knust, men opretholder facaden indtil brylluppet er overstået. Martha overvejer selvmord, men ender på tragisk vis med også at affinde sig med sin skæbne, og gifte sig – med en mand.

Vilhelmine Zahles novelle Også en kærlighedshistorie fra 1890, viser hvorledes en kvindes kærlighed til en anden kvinde, for slet ikke at tale om en seksuel virkeliggørelse af et sådant kærlighedforhold, er en umulighed i forhold til tidens konventioner. En mors kærlighed til sin datter og en mands kærlighed til sin hustru og omvendt, det dur.

Samtidig er der også det økonomiske perspektiv. Martha lever hjemme hos sin far, men som 21-årig må hun på udkig efter en ny forsøger. Alternativet til selvmordet er at leve i et fængsel af et ægteskab, kærlighedsløst og i et dybt afhængighedsforhold til manden.

Zahle beskriver ikke Marthas lesbianisme som noget sygeligt eller som en forbipasserende ungdommelig grille, men som noget helt naturligt; der er bare ingen i Marthas omgivelser, heller ikke den udkårne Edith, der accepterer den form for kærlighed.

Da novellen blev udgivet, var homoseksualitet i øvrigt strafbart i Danmark.

Novellen blev udgivet sammen med endnu en novelle, I sommerferien, der diskuterer mænds og kvinders mulighed for at realisere deres seksualitet, udgivet under titlen Vildsomme veje, to fortællinger. Vist i øvrigt stort det eneste Vilhelmine Zahle nogensinde udgav.

Dette genoptryk er der et efterskrift af Helle Jarlmose, der sætter novellerne ind i samtidens debat og konventioner og sætter dem i forhold til lignende litteratur. Ganske udmærket at blive klog på. Blot ser det ud til, at forfatterens biografiske data bliver forvekslet med hendes stedmor. Se stedmorens bio her, nederst.

Vilhelmine Zahle: Vildsomme veje, to fortællinger. vindernes Bogklub, 1982.

4 responses

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *