Dansk Graffiti

På Aalborgs kunstmuseum, Kunsten, kan man i øjeblikket opleve en udstilling om Dansk Graffiti 1984-2013. En virkelig fed udstilling, et must see, hvis man interesserer sig for eller er nysgerrig på dansk graffitikunst, så se at komme afsted med jer! Udstillingen løber frem til den 16. juni.
I anledning af udstillingen, er der også udgivet en bog, Dansk Graffiti 1984 – 2013, med forskellige bidrag om graffitiens historie, graffitiens historie i Danmark, interview med graffitikunstnere osv. Og så er bogen fyldt med illustrationer af graffiti. En super flot bog i stort format, som er god at blive klog på.
Det hele er meget nørdet, men på en god pædagogisk måde, så alle kan være med. Kun et af afsnittende fuldførte jeg ikke, Mur og rum afsnittet, der handler om det tekniske, om fladerne er jævne eller ujævne og om steders markanthedsgrader etc. Super relevant for emnet, men det blev lidt for langhåret til mig.
Graffiti er omdiskuteret, fordi det oftest foregår ulovligt, og det gennemsyrer bogen. Om det er kunst eller hærværk, diskuteres konstant. Logisk nok, for omgivelserne, både det officielle og det private, har nok altid hovedsageligt set på graffiti som hærværk. 
Men naturligvis er graffiti kunst, ulovligt eller ej, udøvet af en rebelsk subkultur. Og det er over alt i bymiljøet, det udvikler sig konstant, bliver malet over og så opstår det forfra igen. Og det er jo kunst, der rykker ud af galleriet og museet, og ud på gaden til glæde for alle.
Da jeg læste bogen kom jeg til at tænke på, at graffiti er sådan noget der virker som det altid har været der, men det har det jo ikke. Det startede i 1983-84, især i hovedstaden og provinsbyer med togtrafik (fordi s-toge og toge var et af de primære objekter at male på). Dengang gik jeg i gymnasiet i Kolding, men husker ikke om jeg så graffiti dér, eller det først var nogle år senere, da jeg flyttede til København.
Graffiti har egentlig heller aldrig interesseret mig synderligt, hvilket på en måde er logisk, da den lagde sig grundigt op ad hip hopmusikken, som jeg aldrig er blevet fanget af, men på en anden måde i grunden er mærkeligt, da jeg jo elsker det korrektiv graffitien er til magthavernes og kapitalens eneret til at definere hvordan det offentlige rum skal se ud.
Måske er det også fordi at jeg ikke finder graffitikunst let at afkode. Teksten er svær at læse, med mindre man øver sig, og symbolerne er meget indforstået. Heldigvis giver bogen bud på og vejledning i afkodninger, så tak for det!
Men der er også graffiti, der ikke er spor (sorry!) svær at afkode og som bare er helt fantastisk lavet og at se på, det kan selv jeg se, og med både udstillingen og bogen har jeg i hvert fald mod på mere.
I øvrigt synes jeg streetart, som nærmest er alt det andet gadekunst, er superinteressant og lettere til gængeligt. Skægt at se som det lever og bobler hele tiden over alt. Det har jeg i øvrigt skrevet lidt om i en artikel, hvor jeg følger en aalborgensisk gadestrikker, se mere her.
En lille anekdote frit efter hukommelsen: da jeg arbejdede på den københavnske lokal-tv station TV STOP i 90’erne, viste vi ind imellem film og indslag om graffiti. I et af indslagene filmede vi (eller også havde graffitimalerne selv lavet rå-materialet, det husker jeg ikke) et crew skrivere (= graffitimalere) mens de malede (et throw-up?) ulovligt på s-tog.
Bagefter ringede DSB og sagde, at de havde hørt vi havde sendt optagelser med ulovlig graffitimaleri og de ville gerne have en kopi af udsendelsen. Det diskuterede vi længe internt, om vi skulle sælge dem en kopi. Det vi havde udsendt var filmet så man ikke kunne se dem der var med på optagelserne, men vi vidste jo ikke om optagelserne på en eller anden måde alligevel kunne være med til at knalde crewet, så vi sagde nej J

Jens-Peter Brask m.fl. Dansk Graffiti 1984 – 2013. Kunsten – Museum of Modern Art Aalborg, 2013.

Skriv et svar