En stor københavnsk sabotageaktion under ledelse af Michael Lens mod Mayzfabrikkerne, der leverer flyvemaskinedele til tyskerne, er ved at gå i vasken. Tyskerne aner at der er ugler i mosen, og sabotørerne må tage flugten. Michael Lens bliver tilbage og udløser sprængningen, og bliver taget af tyskerne.

Nu sidder Michael Lens i cellen, såret efter eksplosionen, men den tyske læge vil ikke hjælpe ham. Han venter på torturen og derefter henrettelsen. Michael lader tankerne gå tilbage til mødet med kæresten Ruth og arbejdet i sabotagegruppen.

Imellem Michael og den tyske fangevogter Steinz opstår der en vis sympati. Steinz’ familie er omkommet under allierede bombardement iMünchen. Leden ved krigen har de tilfælles.

Denne klassiske roman fra befrielsesåret 1945, er nøgtern og uromantisk. En rigtig fin lille roman.

Jeg har bogen i tre forskellige udgaver. Omslaget på den første er lavet af Steff Hartvig (1961), den næste er lavet af Ib Spang Olsen (1965), den sidste er lavet af Niels Erik i Skovballe (1977) (fedt kunstnernavn, i øvrigt).

Jeg foretrækker Ib Spang Olesens version. Hvad siger I?

Ole Juul: De røde enge. Aschehoug Dansk Forlag, 1961 (1945)

P.S. Tak til Jens Drejer og Raapil for at svare på foto-spørgsmål 🙂