De udstødte

På planeten Anarres er videnskabsmanden Shevek ved at finde en formel på øjeblikkelig overførsel af stof gennem tid og rum, men alle vender sig uinteresseret bort fra Sheveks teorier. Han rejser i stedet for til planeten Urras, der gerne vil drage nytte af Sheveks formel – lidt for gerne. Vil Urras bruge formlen til at underlægge sig planeterne Anarres og andre planeter og samfund? Shevek flygter tilbage til Urras, uden at have fundet en løsning. 

Romanen De udstødte af Ursula le Guin har undertitlen “En socialistisk utopi”, og den forsøger med afsæt i Sheveks ønske om at hans forskning ikke må blive brugt til undertrykkelse men bruges i alles tjeneste, at diskutere forskellige samfundsmodeller, nogle virkelige og nogle utopiske.

Urras består af to samfund, et kapitalistisk – som er det samfund Shevek drager til – og et socialistisk, mens Anarres, hvor Shevek kommer fra, er et anarkistisk samfund.

Det er virkelig spændende og en stærk medrivende sci-fi roman af le Guin, på flere planer: det personlige i Sheveks liv, det spændende i om han slipper fra det hele med livet og formlen i behold (her minder romanen i fragmenter om Orwells 1984 og Victor Serge’s The Case og Comrade Tulayevs beskrivelser af totalitære samfund), og den teoretiske fremlæggelse af de forskellige samfundstyper, men også det elementært spændende i at dykke ned i en helt ny, utopisk verden.

Den er ikke så nem at læse, romanen: kronologien er brudt fuldstændigt op i kapitlerne, og den verden læseren præsenteres for, er helt opdigtet og fremmed. Men hvad gør det at en roman kræver noget af sin læser, når den giver masser tilbage? 

Min beundring for Ursula le Guin er uformindsket, De udstødte lægger blot til på plussiden, hvor Troldmanden fra Jordhavet allerede har bidraget.

Ursula le Guin: De udstødte. En socialistisk utopi. Modtryk, 1979 (1974), oversat af Arne Herløv Petersen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *