Den mørke vind

Tony Hillermans originale krimier startede med politimanden Joe Leaphorn, men han blev pensioneret og afløst af en anden navajo politimand, Jim Chee. Krimierne foregår i Navajo Country som ligger i området hvor staterne Arizona, Utah, Colorado og New Mexico støder op til hinanden.

Denne krimi foregår i fællesreservatet for navajoer og hopi-indianere. Stammepolitiet, som Jim Chee altså er en del af, holder lov og orden i området, men da en lille flyvemaskine en mørk nat forulykker, tegner alt på at det drejer sig om en narkotransport, og så bliver det en sag for det nationale amerikanske narkopoliti, DEA.
Da flyet styrter ned, er Jim Chee tilfældigvis lige i nærheden. Han overvåger en hopi-vindmølle, som gang på gang bliver udsat for hærværk, så Chee er første mand på ulykkesstedet, og finder piloten død og en anden mand skudt på stedet. Narkoen er blevet fjernet fra flyet, men intet tyder på at den er blevet transporteret ud af reservatet, men hvor er den så blevet gemt og af hvem?
Nu begynder DEA at mistænke Jim Chee for at være indblandet i sagen på den forkerte side af loven, og selvom narkosager er uden for stammepolitiets område og selvom Jims chef beordrer Jim til at holde sig væk et par dage, er der naturligvis ikke andet for Jim Chee at gøre, end selv at bevise sin uskyld ved at finde den eller de skyldige.
Velskreven krimi med fedt plot og dødspændende handling. Som sædvanlig spilles der på særlige forhold indianerstammerne imellem, her på gnidninger mellem hopi-indianere og navajoer, og naturligvis på konflikter mellem stammepolitiet og DEA. Helt elementært godt skruet sammen.
Et par ord skal der med på vejen om et uddrag fra en anmeldelse fra Information genoptrykt på bagsiden af bogen. Nu ved man jo aldrig helt om uddraget er dækkende, forlagene plejer at klippe og klistre den slags citater så det bliver mest fordelagtigt for bogen, men her kommer det:

“Jim Chee’s arbejdsmetode er ganske utraditionel. Som indianer har han en indsigt og indlevelsesevne, der giver ham særlige muligheder, og samtidig forstår han så meget af de mærkelige blegansigters tankegang, at han – omend til tider hovedrystende – kan sætte sig ind i deres motiver.”

En seriøst nedladende omgang blegansigt-sludder. For det første er Jim Chee ikke “indianer”, han er navajo. Det er en central del af netop denne roman, at han har en del problemer med opklaringen, fordi han som navajo ikke er godt inde i hopi-indianernes traditioner og kultur. 
Det Jim Chee kan, handler ikke om noget indianer-hokus-pokus, men er noget han har lært sig. Han har studeret på universitet; at tyde spor har han lært af en onkel (så vidt jeg husker), og navajo’ernes religiøse ceremonier og ritualer og sange kender han, fordi en morbror oplærer ham i det.
For det andet er hans arbejdsmetoder ikke utraditionelle, og slet ikke baseret på luftig “indianer indsigt”. Han arbejder som enhver anden politimand systematisk med at indsamle spor, afhøring af vidner, overvågning, tolkning og opstilling og efterprøvning af hypoteser etc. Alt sammen baseret på det han har lært, kendsgerninger og på erfaring. Den kan dårligt blive mere traditionelt politiarbejde.

Alt i alt lidt af et halvracistisk selvmål af anmelderen i Information og af forlaget Klim, og helt respektløs overfor bogen.

Tony Hillerman: Den mørke vind. Klim, 1991 (1981). Oversat Søren K. Barsøe

Skriv et svar