Den mystiske medaljon

”Walt Disney er for USA, hvad Goebbels var for HitlerTyskland”. Det mener i hvert fald animationsinstruktøren Jannik Hastrup. Selvom adskillige af hovedpersonerne har for vane at gå med røven bar, kan det ferske og aseksuelle univers i Andeby og omegn sagtens synes at være resultatet af 1950’ernes primitive, amerikanske, antikommunistiske og religiøse moral. Det samme kan man i øvrigt sige om en af mine favorittegneserier, nemlig Tintin.

Anders And er sikkert den første tegneserie jeg har læst, og som jeg husker det har jeg brugt masser af timer i selskab med Bedstemor And og Onkel Joachim og Fedtmule og alle de andre figurer. Så da jeg for kort tid siden på et loppemarked fandt 5 komplette årgange Anders And & Co, købte jeg en af dem (jeg var for nærig til at købe dem alle, selvom det var lidt synd at skille dem ad).

Det spillede også ind, at jeg kunne huske forsiden på det øverste nummer i bunken, og nu jeg har fået læst de først 5 numre, kan jeg faktisk også huske flere af historierne. Når man tænker på at det er rigtig mange år siden, siger det vist noget om hvor mange gange bladene er blevet genlæst!

Bladene har sådan en god blanding af kortere historier, en lang historie forsat over 3 numre, og små, korte striber fra bagkataloget. De forsatte historier var ofte, som jeg husker det, om en ekspedition til et fremmed land eller/sted, nogle gange endda et hemmeligt sted, et Shangri-La, hvor et lykkeligt og uspoleret folk lever afsondret og glemt.

Sådan er det også i nummer 1-3 af årgang 1972. Mickey Mouse er hovedpersonen i historien ”Den mystiske medaljon”. Minnie har fødselsdag og Mickey har købt en medaljon til hende, men da lyset slukkes og Minnie skal puste lysene ud i lagkagen i mørket, bortføres hun for næsen af gæsterne.

Heldigvis er Herlock Shomes også med til fødselsdagen, og snart har han, ved hjælp af hans krimi-datamaskine, fundet ud af at de skal til Andesbjergene for at finde Minnie. Fedtmule er naturligvis også med.

Det hele handler om et skjult folk med en stor skat, eftertragtet af en skumel bande tyveknægte (Sorteper, Frits Farlig og Puslingen). Vil det lykkes Mickey, Fedtmule og Herlock Shomes at befri Minnie, og uskadeliggøre banditterne samtidig med at det skjulte folks tilholdssted forbliver en hemmelighed? Vil Minnie befri sig selv? Spændende!

Ellers er der masser af historier med Moby And, Chip og Chap, Lille Stygge Ulv, de tre små grise, Anders And, Rip, Rap og Rup, Onkel Joachim osv. osv.

Red. Carsten Jacobsen: Anders And & Co. Gutenberghus. Årgang 1972, nr. 1-4

7 responses

  1. Jeg er stor Anders And-fan og kunne før i tiden får mange timer til at gå med at læse gamle Anders And blade. Men jeg har aldrig rigtigt brudt mig om Fedtmule og Mickey. Mickey er ok i de lange kriminalhistorier med politimester Striks og Sorte Slyngel mm, men Fedtmule er bare irriterende. Og de der bi-personer Fætter Vims, Moby And mm. bryder jeg mig heller ikke om.

    Men jeg ganske enkelt ELSKER klassiske Anders And-historier tegnet af Carl Barks.

    Er også Tintin fan.

    Har blogget om både Anders And og Tintin på min engelske blog, men er ved at vende lidt tilbage til det danske igen.

    Tak for et skægt og velskrevet indlæg.

  2. Jeg er stor Anders And-fan og kunne før i tiden får mange timer til at gå med at læse gamle Anders And blade. Men jeg har aldrig rigtigt brudt mig om Fedtmule og Mickey. Mickey er ok i de lange kriminalhistorier med politimester Striks og Sorte Slyngel mm, men Fedtmule er bare irriterende. Og de der bi-personer Fætter Vims, Moby And mm. bryder jeg mig heller ikke om.

    Men jeg ganske enkelt ELSKER klassiske Anders And-historier tegnet af Carl Barks.

    Er også Tintin fan.

    Har blogget om både Anders And og Tintin på min engelske blog, men er ved at vende lidt tilbage til det danske igen.

    Tak for et skægt og velskrevet indlæg.

  3. Åh, de gamle Anders And-blade er altså noget helt andet end det nymodens pjat!

    Da jeg var en del yngre sagde min venindes mor tit til mig: "Du skal nok blive professor en dag. Professor i Anders And."

    Men jeg har aldrig brudt mig om at læse det højt, det er omtrent lige så kedeligt som at læse Rasmus Klump højt.

  4. Åh, de gamle Anders And-blade er altså noget helt andet end det nymodens pjat!

    Da jeg var en del yngre sagde min venindes mor tit til mig: "Du skal nok blive professor en dag. Professor i Anders And."

    Men jeg har aldrig brudt mig om at læse det højt, det er omtrent lige så kedeligt som at læse Rasmus Klump højt.

  5. Åh, hvor fik jeg bare lyst til at hente vores gamle Anders And'er op fra gemmerne (hvor de så end måtte være – men jeg er sikker på, vi har dem). Som barn har jeg læst dem selv. Jeg har lyttet til min mor læse dem op for brødrene (hun hadede det – med alle KAPOW-lydene), og jeg har selv læst dem op for døtrene. Meget af min almene viden, fx om bævere, har jeg faktisk fra Anders And 🙂
    Og nu hvor du fortæller så levende om de absolut finurlige personer (Herlock Shomes – det er da fantastisk enkelt og sjovt), så sidder jeg her på kontoret og griner i skægget og synes, der er for længe til arbejdsdagens slutning, så jeg kan komme hjem og lede efter Anders And'erne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *