Den største bog i mit bibliotek er en jeg har fået af en god veninde en gang for flere år siden. Hun så den på et loppemarked, og tænkte straks, at den skulle jeg have. Hun slæbte den hjem til mig, hvilket var lidt af et syn, for hun er ikke ret høj, kun lige lidt højere end bogen 🙂

Bogen måler 56 x 38 centimeter og sådan her ser den ud:

I virkeligheden er det ikke en bog som sådan, men indbundne udgaver af avisen Aktuelt fra 1968. Den har en gang tilhørt Arbejdbevægelsens Bibliotek og Arkiv, ABBA, også kaldet. Det er bind 3-4, men jeg ved ikke ud af hvor mange. Det er sjovt at blade i de gamle aviser. Der bliver diskuteret for og imod tv-reklamer og fri hash og meget andet godt. En dejlig gave 🙂

Min mindste bog købte jeg i Amsterdam. Den måler 8 x 7 centimeter, og den ser sådan her ud:

I den finder man mange gode råd af Nancy Drew, for eksempel: “Lipstick is not just for looking glamorous; it can be used to signal for help on windows or other surfaces.” Og: “Never interrupt a voodoo doctor.”