Den ærgerrige, men fattige medicinstuderende Griffin, opfinder for stjålne midler en måde at gøre sig selv usynlig på. Han iklæder sig gazebind, solbriller, tøj og hat for at folk ikke skal blive skræmt af hans usynlighed, men det går ikke ubemærket hen og han skræmmer snart alle fra vid og sans. Griffin er en på alle måder skidt karakter som hæmningsløst laver alle former for ulykker. Snart er han på flugt fra lovens lange arm, men han er jo i sagens natur ikke helt nem at fange 😮

Hvordan det hele ender, skal ikke afsløres her. Romanen er fra 1897 og er en letlæst og kulørt sag, men meget underholdende.

H.G. Wells: Den usynlige mand. Høst og Søn, 1999 (1897). Oversat af Jesper Ewald. Forord af Hans Hertel.