Forfatteren Peder Frederik Jensen har netop udgivet en novellesamling. Den kan du læse mere om her: Banedanmark.
Jeg har bedt Peder svare på ti spørgsmål, og han har været så venlig at svare.
SPØRGSMÅL: Hvorfor blev det en novellesamling denne gang?
SVAR: Jeg gik og lavede køl på min båd. Jeg har den stående hos min gamle læremester i Kalundborg, og jeg havde derfor en periode, hvor jeg rejste til og fra København igen. Undervejs ser man disse glimt af andre menneskers liv, og det satte mig i gang med at skrive en række tekster, der blev korte og fokuserede og vel tættest på novellen. Det endte med, at der var nok til en bog, og så er det jo en samling, så derfor novellesamling.
SPØRGSMÅL: Fortæl lidt om processen: hvor lang tid tager det at skrive en novellesamling? Hvor mange kander kaffe og pibestop? Skriver du på et loftkammer eller et forfatterrefugium eller i toget?
SVAR: Banedanmark blev til på meget kort tid. Det var som et mentalt vindue, der åbnede sig. Hver tekst begyndte med en sætning, med et blik, jeg så udviklede og skrev videre på, uden at vide, hvor teksten skulle hen. Efterfølgende, i redigeringen af bogen, er det så gået op for mig, at der er nogle helt afgørende tråde og spor i teksterne, der knytter dem sammen og giver samlingen sammenhæng. Man kunne kalde det temaer, og i hvert fald er der tale om bevægelser og afgrunde, der havde med det mentale vindue at gøre, og det har på naturlig vis lukket sig selv i for en tid. Jeg har arbejdet på bogen i lidt over et år. En enkelt tekst er af ældre dato. Gæt gerne på hvilken?
Jeg skrev flere af teksterne i toget fra Kalundborg til København, og har siden siddet her ved skrivebordet med udsigt til lindetræernes kroner. I træerne plejer skaderne at bygge redde. I dag har to gartnere beskåret træerne, så udsigten er blevet klædt af og det hele fremstår nøgent og uhyggeligt. Egentlig meget passende i forhold til afslutte en proces. Lukke og slukke. Komme videre med nye skud.
SPØRGSMÅL: Hvordan er din skriveproces anderledes, end når du skriver en roman?
SVAR: Processen er anderledes fordi teksterne hver især er selvstændige rum. Processen er anderledes fordi disse rum alligevel er forbundet, og det handler om at finde de små gange under novellerne, så man kan aflure bogen sine sammenhænge og lave rækkefølge, fravælge og tilvælge tekster m.m. Det vil sige at struktur og den slags naturligvis kræver nogle andre tanker og valg.
SPØRGSMÅL: Makke og låler: hvad er der med de ord der er så vigtigt at de skal med? Man kan dårligt slå ordene op i et normalt danskleksikon? Hvorfor lader du dem ikke bare blive i glemmebogen?
SVAR: Tja. Ordene har jo en selvstændig poetisk dimension, som jeg gerne vil benytte mig af. De passer ind. Der er tale om ord, der har sat sig fast i min bevidsthed, og som jeg længe har villet bruge. Makke er rimelig almindeligt i visse kredse. Låler er ikke men ordet Lolland kommer af låler, så det er for den naturlige sammenhæng. Jeg tror på glemt sprog og tossede ord. Når man skriver forholdsvist kontrolleret som mig, får sådanne småord stor æstetisk kraft, og det giver teksterne spændstighed.