Bokbyen ved Skagerrak: digte og rabatter

På den første dag i Bokbyen ved Skagerrak interviewede og fotograferede vi den karismatiske antikvar, Arne-Ivar Kjerland, som både har Skagerrak Antikvariat og Nynorsk Antikvariat (som han dog er ved at lægge sammen til et, Nynorsk Antikvariat).

Arne-Ivar giver af princip aldrig sine kunder rabat (undtagen når han holder flytteudsalg), til gengæld deklamerer han meget gerne digte for kunder og andre fodgængere.

Her på trappestenen foran sit antikvariat på en tirsdag formiddag er det digtet ‘Fela’ af Olav H. Hauge, der myndigt gjalder ud over torvet og lystbådehavnen.

Jeg vender tilbage med et længere interview med Arne-Ivar Kjerland og et portræt af Bokbyen ved Skagerrak inden så længe.

Skriv et svar