Mellem 1917 og 1921 skrev Martin Andersen Nexø 5 bøger der tilsammen blev til den klassiske, indignationsroman, Ditte Menneskebarn.

Ditte fødes uden for ægteskabet. Dittes mor, Sørine,  bliver som helt ung pige gravid med den rige bondes søn, om det er voldtægt er ikke helt klart. Sørines mor, Bedste, tager sig af Ditte og de 200 kroner den rige bonde gav, for at slippe for videre problemer for sønnen.

Ditte vokser altså op på landet i Nordsjælland i yderst fattige kår hos sin bedstemor. Dittes barndom bliver slidsom og fattig og sulten står konstant for døren. Da hun er ni år vender hun tilbage til Sørine og sin papfar og papsøskende, som hun er med til at passe.

Sørine dræber Bedste, for at få fat i de penge, den rige bonde betalte, efter at sønnen gjorde Dittes mor gravid med Ditte, og må ind og spjælde den. Senere kommer Ditte selv ud og tjene på en gård, hvor gårdmandssønnen også her forgriber sig på hende og hun bliver gravid og jaget væk fra gården. Ditte flytter til København for at forbedre sin situation, hun arbejder som tjenestepige og syerske og meget andet, men det går ikke fremad overhovedet.

Igennem hele romanen regner ulykkerne ned over Ditte, selvom hun er hjælpsom, kærlig og uden skumle bagtanker, og i en alder af 25 dør hun af opslidning.

Denne roman skal man ikke læse, hvis man godt kan lide happy endings, for det er der intet af. Derimod får man en klassisk proletarroman, indigneret over de usle forhold mennesker lever under, med vold, børnearbejde, grov udnyttelse, undertrykkelse og meget mere. Politi, retsvæsen og kirken er ikke meget bevendt for de fattige.

Men læs den alligevel, for den er brandgod!

Martin Andersen Nexø: Ditte Menneskebarn. Gyldendal, 1979 (1917-21).