De hårdkogte amerikanske krimiforfattere bragte ikke kun vold og det rå, moderne storbysamfund ind i krimigenren. Nogle af dem havde også langt mere fokus på det psykologiske spil og den uhyggelige stemning, uden at det går ud over plottet.

En af dem der mestrer denne stil er forfatteren Margaret Millar. Hendes roman fra 1955 har følgende handling (taget fra bagcoveret):

Efter sin fars død flytter den nu velhavende Helen ind på et hotel i Los Angeles. Hun afskyr sin overfladiske, pengeødende mor og forkælede (homoseksuelle) bror. Snart indledes en raffineret telefonterror mod Helen. Hun tilkalder sin advokat, der er af den vanskellige, men altså velbeslåede klient tvinges til at agere detektiv. 

Telefonopringningerne fortsætter med skæbnesvangre følger, bl.a. mord og selvmord; endvidere “kidnappes” Helen og bringes under mærkelige omstændigheder til et bordel, hvorfra det dog lykkes hende at komme væk…

Det lyder kulørt, men det er simpelthen en fremragende roman, jeg var helt væk fra start til slut.

Margaret Millar (1915-1994) var i øvrigt gift med en anden fremragende krimiforfatter, Ross Macdonald. De blev begge udnævnt til Grand Master af Mystery Writers of America, Macdonald i 1974 og Millar i 1983. Kun et andet krimi-ægtepar har indtil nu opnået det, nemlig Marcia Muller (2005) og Bill Pronzini (2008).

Margaret Millar: Djævelen i telefonen. Fremad, ukendt år (1955). Oversat af Otto Jacobsen.