East meets west


Monica Ali’s ” Brick Lane er roman i genren East meets west. En engelsk genre som også kendes fra fx Zadie Smith, og fra film som Bend it Like Beckham og East is East. Ofte er humoren taget i brug for at skildre kultursammenstødet mellem indvandrere fra Bangladesh eller Indien og det vestlige (engelske) samfund. En genre som desværre ikke kendes i Danmark eller Norden, eller tager jeg fejl? Nogen bud?

Nazneen giftes bort af sin far og flytter fra en landsby i Bangladesh til London. Hendes mand er meget ældre end hende, og hun er nærmest hans husholderske. De er muslimer, ikke ortodokse, men Nazneen er delvist tildækket. Hendes mand, Chanu, behandler hende godt, blot ”rådgiver” han hende om hvor hun bør færdes og hvem hun bør se. De får to døtre.

Chanu er en drømmer der konstant lægger store planer men intet opnår. Han er nærmest handlingslammet og karriere og planer kuldsejler konstant. Nazneen holder sammen på hjemmet, til tider også økonomisk med syarbejde. Men pludselig får Nazneen sig en elsker!

Romanen er fortalt fra Nazneens pow, og veksler mellem hendes barndomsoplevelser fra landsbyen i Bangladesh og den londonske indvandre-slum, hendes familie og veninder, deres problemer, den politiske uro før og efter 9-11. I et andet spor fortælles hendes søsters historie gennem breve. Søsteren er bortgiftet i Bangladesh, men ægteskabet går skævt og hun bliver en falden kvinde, mere eller mindre frivilligt. Dette spor minder utrolig meget om brevvekslingen mellem de to søstre i Farvel lilla.

Jeg synes romanen starter meget spændende ud, og beskrivelsen af hvordan Chanu og Nazneen mentalt er lige så meget i Bangladesh som i England er rigtig fin. Drømmen om at vende tilbage forsvinder aldrig rigtig, selv efter at have levet i London i årevis. Det er dog ikke en drøm der deles af teenage-døtrene, der er rædselslagende ved tanken om at ende på landet i et uland, og som drømmer om at leve som andre engelske piger med smart tøj og popmusik. Storesøsteren mobber lillesøsteren med Bangladesh: ”Bare vent til du er i Bangladesh”, ”så bliver du bortgiftet i løbet af nul komma fem”, ”og din mand vil holde dig indespærret i et lille stinkende rum og tvinge dig til at væve tæpper dagen lang”. (side 345) Det er altså også et generationsproblem.

Romanen er lidt for lang, den bliver lidt kedelig lidt over halvvejs, desværre. Ali er aktuel med en ny roman ”I køkkenet”.

Monica Ali: Brick Lane. Bonniers Bogklubber, 2004. Oversat af Charlotte Grubb.

6 responses

  1. En del af bogens drivkraft, i hvert fald for mig, er at jeg sidder og venter på, ja nærmest længes efter, at hun smider Chanu på porten (hvorfor skal den impotente svækling dog bevare sin position???) og tager magten over sit eget og døtrenes liv. Men det synes jeg Ali får forklaret rigtig godt, hvorfor ikke sker bare lige sådan.

    Temaet er jeg vild med.

  2. Helt enig med både dig og Dorte; der var passager, som var alt for langtrukne og jeg havde også svært ved at holde koncentrationen i den anden halvdel. Men samtidig et spændende billede af det kulturelle sammenstød. Chanu er en fantastisk personnage, som jeg kan forestille mig, at der findes mange af – som vil opretholde en illusion om, at de klarer sig bedre end de gør og samtidig konfronteres med den smuldrende underdanighed fra kvinden – som ikke kan fortsætte i et andet samfundsmønster.

    Det findes muligvis ikke i Norden – men det er noget, jeg finder i Belgien hos den congolesiske befolkning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *