En årsdag for gode gamle Adolf

I dag er det 66 år siden Adolf Hitler begik selvmord sammen med sin kone Eva i førerbunkeren i Berlin. I den forbindelse, på denne dag, er det passende at gøre opmærksom på en rigtig fed Hitler-biografi, nemlig Joachim Fests ”Hitler. En biografi.­” Den er skrevet i 1973, revideret i 2002 og nyudgivet på dansk i 2009. Det er en yderst velskrevet og interessant moppedreng på godt 1000 sider, som jeg anbefaler varmt.

Jeg vil ikke gå i detaljer, blot dette: Fest skriver sig naturligvis ind i rækken af Hitler-biografier og forskning (fx af Alan Bullock og Hugh R. Trevor-Roper), og som traditionen er, holder han sit eget værk op mod andres, og forsøger at revurderer tidligere tiders konklusioner. Desuden forsøger han at tage hånd om myter.

Et af disse er venstrefløjens påstand om, at Hitler blot var storkapitalens forlængede arm, hvilket Fest pure afviser. Til gengæld står det fast, at storkapitalen finanserede Hitler og nazi-partiet i stor stil, hvad der også fik en af dem til offentligt at bekende sin fejltagelse, som her Fritz Thyssen.

Men til det væsentlige: Hvad fanden læser sådan en karl? Vi ved han lyttede til Wagner, men hvad læste han? Også dette kommer Joachim Fest ind på i sit portræt.

En kilde nævner, at Hitlers bibliotek (da han var ved magten), var blottet for dramatiske digterværker (side 618), mens andre nævner at han næppe fik læst en eneste bog til ende, på grund af hans hektiske facon (side 638). Adolf læste desuden militært faglitteratur, under krigen ”bestod hans natbordslæsestof udelukkende af flådekalendere og militærvidenskabelige håndbøger” (side 752).

Hitler var under krigen plaget af stor mentale og fysiske udsving, og var måske også lidt af en hypokonder der ikke helt stolede på lægerne, så derfor læste han lægebøger en masse (side 806).

For at blive konkret, så var forfatteren Karl May (det er ham med Winnitou og Old Shatterhand), ham der med sine indianerromaner, åbnede Hitlers ”øjne for verden”. Angiveligt læste han næsten 70 bind af Karl May i sommeren 1933 (side 533 & 912).

Altså, for at konkludere: militærlitteratur, lægelitteratur og Karl May. Sådan!

Og så til slut et par citater, der i dag virker helt groteske. Da Hitler i 1934 forestod de lange knives nat, hvor oppositionen i hans egen SA effektivt blev slagtet, skrev Rigsdagspræsident Hindenburg til Hitler: ” Den, der vil skabe historie, må også kunne lade blod flyde” (side 562).

A. Hitler: ”Man fortryder altid bagefter, at man har været så god” (side 872).

Joachim Fest: Hitler. En biografi. People’s Press, 2009 (1973, 2002), oversat af Per Gosler og Lars Christiansen.

Posted in WW2

4 responses

  1. En anden Hitler-biografi, som jeg kan anbefale, er den tyske journalist Sebastian Haffner (1907-99), der i 1978 udgav sin fremragende biografi "Adolf Hitler – en politisk biografi" på tysk, og som samme år udkom på dansk.
    Kun halvandet hundrede sider med fortættede, klare og ikke mindst velskrevne analyser af Hitlers – næsten virkeliggjorte – fantasiverden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *