En bogsamlende skade

Som bogsamler har jeg flere forskellige kriterier at samle bøger ud fra: bøger jeg gerne vil læse, smukke bøger, sjove bøger, bøger der vil pynte på en hylde i stuen, gamle bøger, bøger af mine favoritforfattere eller fra favoritperioder og -lande.

Det er ikke altid der er sammenfald mellem kriterierne. Altså: en bog kan godt være smuk eller sjælden uden at være en bog, jeg har lyst til at læse.

Det eneste der ikke er et kriterie, er bøgernes værdi i penge, for jeg samler ikke til videresalg.

Jagten på bøgerne er en stor del af at være bogsamler for mig. Derfor køber jeg sjældent bøger hos antikvariater, for der kan man altid finde hvad man leder efter. Jeg leder især i genbrugsbutikker og på loppemarkeder. Butikker på genbrugspladser er også en mulighed.

En gang imellem kan jeg godt føle mig som en skade, der samler på blanke ting. For der var en gang, hvor bøgernes forsider og rygge blev pyntet med ornamenter og titler belagt med guld, og de frister mig.

Fugl af ravnenes familie, der er sorteblå og hvidbroget med en lang hale; lever på lignende måde som de andre ravnefugle, er selskabelig men sky overfor mennesker, skønt den gerne nærmer sig beboede steder, og stjæler gerne, især blanke og skinnende genstande.

Som for eksempel disse to historiske romaner af H.F. Ewald udgivet henholdsvis i 1891 og 1903 på Jacob Erslevs Forlag.

bogstavsamleren
Den skotske kvinde på Tjele og Svenskerne på Kronborg udgivet 1891 og 1903.

Eller i nogen mindre grad men dog, disse to bind fortællinger af Bjørnson, udgivet af Gyldendal i Oslo (eller Kristiania, som den hed dengang).

Bjørnstjerne Bjørnson: Fortællinger. 1922
Bjørnstjerne Bjørnson: Fortællinger. 1922

Eller denne smukke bog fra 1891.

Det forjættede land, udgivet i 1892 af P.G. Philipsens Forlag.
Det forjættede land, udgivet i 1892 af P.G. Philipsens Forlag.

Når man samler på den måde jeg gør, sker det ikke sjældent, at jeg kommer hjem med et halvt bytte. Eller som i dette tilfælde, et tredjedel bytte. Romanen Det forjættede land af Henrik Pontoppidan udgøres af tre bind,  Muld (1891), Det forjættede land (1892) og Dommens dag (1895), og jeg fandt desværre kun dette ene bind.

Men så er der ikke andet for, end at jeg snart må afsted igen, på jagt efter flere blanke og skinnende bøger til bogsamlingen.

2

Authors gravatar

Karen Mardahl

Jeg havde engang en bog af, mener jeg, Henning Haslund-Christensen og en rejse til et fjernt land. Jeg kan ikke huske om det var Mongoliet, fordi desværre har jeg ikke bogen mere af et eller andet grund. Bogens titel OG det pyntede omslag osede af eventyr. Bare man kiggede på den, bankede eens hjerte hurtigere ved tanken om de spændende oplevelser der garanteret lå på siderne.

Authors gravatar

admin

Når et cover eller en indbinding har den effekt, så er der sgu rigtig fedt, synes jeg. Så “sælger” det jo indholdet til læseren på bedste vis.

Skriv et svar