Hvis du vil vide noget om russisk og sovjetrussisk litteratur i det 20. århundrede, så findes der tre fantastiske bøger af Mette Dalsgaard, der gennemgår periodens forfattere og sætter dem i sammenhæng med landets dramatiske historie i samme periode.

Den første fra 2002 hedder Lad os blive som solen og handler om den russiske sølvalder 1890-1917. Den har jeg desværre ikke, men den står højt på ønskelisten. Den næste fra 2005 hedder Den tunge lyre og handler om Ruslands emigrantlitteratur 1917-1985, og den sidste fra 2006 hedder En optimistisk tragedie og handler om Sovjetruslands litteratur 1917-1985. Dem har jeg heldigvis begge to.

Man kan læse bøgerne fra ende til anden, sproget er flydende og tilgængelig og slet ikke højtravende. Det har jeg valgt ikke at gøre, men i stedet for pluklæse som i et leksikon, når jeg lige skal have en grundig gennemgang af en forfatter. Og som det altid sker med leksika, så afføder det ene planlagte opslag straks flere.

Specielt En optimistisk tragedie optager mig. Perioden er fyldt med blændende forfattere og tilsat revolutionens, stalinismens og krigens dramatik, bliver det spændende i en grad, så det nogle gange overgår de bedste romaner.

Som sagt skriver Mette Dalsgaard skide godt og spændende, så jeg kan virkelig anbefale bøgerne varmt.