En smule anspændt må man være

Summende flue

Verden er blevet mindre, jeg
kan næsten ikke røre mig, jeg
siger til min kone: Jeg føler
mig som europæer og amerikaner
på samme tid, det turde kaldes
overtryk dether, vægten af mit
blod, mit kød, min egenart, den
uhyrlige vægt på mit hode.

                                           Og
til potteplanten hvis violette
fingerbøl som sugekopper sætter
sig på ruden, siger jeg med en
fremmed røst: Ja kys verden og
lyset og himlen før de er for-
brugt. Slap ikke af, en smule
anspændt må man være for at
                                            leve!


Læs Erik Stinus, han skrev gode og endda smukke og fremragende digte. Han levede og digtede 1934 til 2009.

Begynd med samlingen En tusindedel træ i vinteren, et udvalg af Stinus’ digte gennem 50 år, samlet af kollegerne Jørgen Johansen, Henrik Nordbrandt, Peter Poulsen og Søren Ulrik Thomsen.

Erik Stinus: En tusindedel træ i vinteren. Vindrose, 2008.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *