Exercises in Style

Det her er en absurd bog, jeg tror aldrig jeg har hørt om en lignende bog. Her er for en gangs skyld ikke en bog der skal læses for historien, men for fortællemåderne (ja, i flertal).

Den franske forfatter Raymond Queneau (1903 – 76) fandt omkring 1947 på en kort pointeløs historie, som han derefter genfortæller i 99 stilarter. Som Queneaus engelske oversætter Barabara Wright forklarer det:

“It’s the story of a chap who gets into a bus and starts a row with another chap who he thinks keeps treading on his toes on purpose, and Queneau repeats the same story 99 times in a different ways – it’s terrible good….”

Stilarterne er for eksempel som en drøm, en ode, i nutid, i datid, handlingen baglæns, som haiku, i slang, opera engelsk etc.

Bogen blev udgivet i 1947 i Frankrig og oversat til engelsk i 1958. I denne udgave fra 2012 er der tilføjet flere øvelser skrevet af Queneau, nogle udgivet i 1973 og andre hidtil uudgivet.

Ti øvelser er helt nye og skrevet af andre. Den mest kendte er nok Jonathan Lethem, der har skrevet en øvelse med titlen ‘Cyberpunk’.

Det er virkelig skægt at bladre rundt i de forskellige stilarter. Sådan læser jeg nemlig bogen, altså ikke fra start til slut, men her og der.

Fremragende.

Er i øvrigt også vild med forsiden, som jeg er i tvivl om hvem har fundet på.

Raymond Queneau: Exercises in Style. New Directions, 2012 (1947, 1958). Oversat af Barbara Wright.

4 responses

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *