I andet bind af Elias’ Canettis erindringer, befinder vi os i Wien i årene 1921 – 31, hvor han læser kemi. Imens er hans mor flyttet til Paris med hans brødre. Elias møder Veza Taubner-Calderon, som han får et fortroligt forhold til. De taler filosofi og litteratur og meget andet. Smukt er det beskrevet, hvordan Veza forsøger at hemmeligholde eksistensen af forfatteren Georg Büchners værker, blandt andet Woyzeck, for at Elias ikke skal opgive sine forfatterdrømme, stillet overfor så genial en forfatter som Büchner.
Ellers spiller det ødipale drama mellem Elias og moren stadig en stor rolle. Moren bryder sig ikke om Veza, så Elias opfinder to kvinder, som han beskriver indgående i deres brevkorrespondance, og han påstår, han ikke kan vælge imellem de to. Det beroliger moren at han ikke ser Veza mere.
Elias er desuden en tur i Berlin, hvor han introduceres til tidens forfattere og forlæggere. Han beskriver for eksempel, hvordan han sammen med Brecht og et selskab på en kafe diskuterer om titlen på Brechts tiggeropera, Dreigroschenoper, er den rigtige eller ej.
Også andet bind er medrivende og Canetti skriver indgående og følsomt.
Elias Canetti: Faklen i øret. Livshistorie 1921 – 31. Gyldendal, 1988 (1980). Oversat af Karsten Sand Iversen.