Farvel til en digter

En gæst

Sidst i april står der en mand foran døren
og spørger høfligt
om vi har tid i dag
til at drøfte afslutningen på disse tider
udfra Åbenbaringen.
Det har vi ikke. Vi har en masse vi skal nå
som familierne deroppe,
den under tagskægget
og den i træet. Hør hvor hannerne synger:
Klækklæk, nu klækker de.

(….)
(“Febertoget”, Vindrose, 1994).

En af mine ynglingsdigtere Erik Stinus er desværre død efter længere tids sygdom, 75 år gammel. En stor digter med et vågent og omsorgsfuldt blik for detaljen og en stemning, med sproglig sans og legelyst, og så var han politisk. Det skal ikke lægges ham til last, slet ikke i en tid hvor anti-imperialisme og solidaritet er blevet fy-ord.

Se nekrolog med links her.

Se også min anmeldelse fra sidste år af “Febertoget”.

Et par andre bloggere skriver i anledning af Erik Stinus’ død her og her.

8

Authors gravatar

Søren

Sandt nok. Men man kan jo ikke kende dem alle 🙂

Authors gravatar

Søren

Sandt nok. Men man kan jo ikke kende dem alle 🙂

Authors gravatar

Dorte H

Nå nej, men hvis han havde været engelsk havde det da været mere pinligt for mig.

Authors gravatar

Dorte H

Nå nej, men hvis han havde været engelsk havde det da været mere pinligt for mig.

Authors gravatar

Dorte H

Jeg er ikke engang sikker på, jeg har hørt om ham. Men nu er jeg jo heller ikke dansklærer …

Authors gravatar

Dorte H

Jeg er ikke engang sikker på, jeg har hørt om ham. Men nu er jeg jo heller ikke dansklærer …

Skriv et svar