Fem dage i juni


Den tyske forfatter Stefan Heym er nok mest kendt for sin WW2 roman ”Korsfarer med maskingevær”, som blev udgivet i serien Fremads Folkebibliotek. Den støder jeg i hvert fald rigtig ofte ind i på loppemarkeder og genbrugsforretninger.

Denne roman, ”Fem dage i juni”, handler om arbejderopstanden i DDR i juni 1953. Opstanden varede i 5 dage, som titlen antyder, fra den 13. til den 17.juni, og det er også tidsrummet for romanen, på nær det afsluttende kaiptel.

Baggrunden er enkel: I arbejder- og bondestaten produceres der for lidt. Der mangler penge til import af varer og der er vareknaphed. Partiet beslutter derfor at sætte arbejdsnormen op med 10 %. Alle skal altså producere og arbejde 10 % ekstra, uden yderligere betaling. Samtidig har man sat priserne op på en række varer, for at dæmpe forbruget, men protester får partitoppen til at trække prisstigningerne tilbage.

På en stor fabrik i Berlin, har fagforeningsformanden Martin Witte set og hørt utilfredsheden hos arbejderne, og han frygter at utilfredsheden skal slå over i uro og strejke. Han forsøger at gøre partisystemet opmærksom på faren, og opfordrer til at også stigningen i arbejdsnormen trækkes tilbage. Partifunktionærerne møder ham med mistro og bortvisning. I DDR var kritik af partiet ikke langt fra at være et angreb på statens sikkerhed og dermed en straffesag for sikkerhedspolitiet.Da Witte ingen gehør vinder op i systemet, forsøger han i stedet at vende stemningen på fabrikken sammen med en mindre gruppe støtter. Men det mislykkedes da utilfredsheden er udbredt og har bidt sig fast.

I en krydshandling har en tidligere kvindelig bekendt af Witte opdaget, at hendes mand er betalt af vesten for at stifte uro på fabrikken, og herunder at få Witte af vejen, da mange af fabriksarbejderne har stor respekt for ham. Hun forsøger at finde Witte for at advare ham, men kaos og uroligheder besværliggører dette.

I hele Berlin strejker arbejdernes snart, men kravet om at trække stigningen i arbejdsnormen tilbage udvides snart til også at handle om frie valg. Da bogens handling har baggrund i historiske begivenheder, kan jeg godt afsløre her, at den trækkes tilbage, men at strejken først ophører da sovjetiske tropper kører ind i byen.

På fabrikker i DDR var der 3 magtfaktorer: dels driftsledelsen, dels den politiske ledelse, dels fagforeningen. Da arbejderne jo selv ejer maskinerne og fabrikken, giver det anledning til en del forvirring: kan man strejke mod sig selv? Men i virkeligheden afslører strejken en dyb afstand mellem arbejderne og partifunktionærerne, der påstår de handler på alles vegne, mens de nyder særlige privilegier.

Romanens hovedperson er Martin Witte, men man kan ikke sige at han er en helt. Klarsynet aner han den forestående uro, og tror længe at fagforeningen kan holde arbejderne tilbage. For, ”I øjeblikket er kun én ting vigtig, nemlig at forhindre at splittelsen mellem Parti og arbejdere fører til et åbent brud, det vil sige strejke og det, der er værre”. (side 172-3)

Men han er systemtro nok til at ville gå langt for at slå det ned, når nu alt andet slår fejl. Han går så langt som til at kontakte de sovjetiske styrker.

Her er oberstløjtnant Nikolaj Nikolajewitsch Bjelin ved at gøre sine tanks klar: ”Fyrretræerne bevægede sig let i morgenvinden. Over en skys rosafarvede kant steg et fly diagonalt op mod himlen. Krig, tænkte Bjelin gysende. Krig, hvor den sidstes ruiner endnu stirrer menneskene i møde på hvert gadehjørne! Man behøvede ikke at bruge megen fantasi for at se scenariet. Hvad der end var i gære i den østlige del af denne by, det værre sig strejke, demonstration, opstand, og hvad enten det skyldtes forbryderisk svigten eller skæbnebestemt komplikation, lige meget om det var organiseret eller provokeret eller spontant: ned skulle det slås, før det førte til den store konfrontation ved Brandenburger Tor”. (side 276)

”Fem dage i juni” er en rigtig god roman, hvor tingene ikke er sort/hvide.

Kapitlerne er forsynet med ugedag, dato og klokkeslæt. Ind i mellem kapitlerne er fortællingen krydret med relevante dokumenter fra Partiet, fra vesttysk radio osv som dokumenterer det historiske forløb. Heym bruger et par forskellige litterære fifs undervejs: en af personernes tanker skrives ud i tegnsætningsløse forløb, hvilket understreger det lidt forvirrede og naive ved personen; et andet sted skrives en dialog ud som et skuespil (kapitel 28), for at give det et anstrøg af komedie.

Bogen er oversat af en af de flittigste danske oversættere, Mogens Boisen. Han var tidligere militærmand, hvilket giver sig lettere pudsige udslag. Da vi på side 27 introduceres for en person, der hedder Gadebusch, udløser det følgende note fra oversætteren: ”Når navnet vil forekomme mange læsere bekendt, er det, fordi svenskerne under Stenbock sejrede over danskerne ved denne lille by i Nordtyskland d.9.12.1712. O.a.”

Noten retter sig, tør jeg godt påstå, til helt utrolig få læsere, og har i øvrigt absolut ingen relevans for romanens indhold eller forståelsen af sammen.

Stefan Heym: Fem dage i juni. Modtryk, 1978 (1974). Oversat af Mogens Boisen. Illustrationer af Hans Krull.

Skriv et svar