I 2008 får Max Arthur ved et tilfælde kontakt til de sidste overlevende briter, der deltog i den spanske borgerkrig 1936-39 på republikkens side, og han interviewer otte af dem til en dokumentarfilm, og udgiver desuden deres fortællinger i denne bog.
De fleste har det til fælles, at de kommer fra storbyernes arbejderkvarterer, hvor de har mærket armod, sult og arbejdsløshed helt inde på kroppen. Flere af dem har helt fra barnsben deltaget i politisk arbejde for og været organiseret hos The Labour Party eller kommunisterne, deltaget i valgkampe og sultemarcher og så videre.
Mange nævner også deres gryende forståelse af truslen fra fascismen, både i form af Hitler og Mussolini, men ikke mindst af deres egen engelske fascist, Oswald Mosley, en falleret Labourpolitiker, der efter en studietur hos Mussolini i Italien, stifter British Union of Fascists (BUF).
Fortællingerne er fortalt med jævne ord og med de fejl og gentagelser der måtte være i hukommelsen. Det kyniske politiske spil der åd folkefronten op indefra forholder de sig ikke til, men der er masser af personlighed og frontdrama i deres fortællinger. Også selve turen til Spanien via Paris var temmelig dramatisk til tider.
Jeg er ikke meget for undertitlen “British Heroes of the Spanish Civil War”. Helte dyrkes af de fleste politiske retninger og fløje, men jeg synes det er en uskik. Ingen er ufejlbarlige eller guddommelige.
Men det rokker overhovedet ikke ved, at jeg nærer en dyb respekt for de her folk, der træffer det dybt solidariske valg at risikere livet for demokratiet og social retfærdig i et land der ikke er deres eget. De kunne med god grunde, også deres materielle situation taget i betragtning, sagtens have valgt at blive hjemme. Det gjorde de ikke, og ingen af dem fortryder at de deltog.
Max Arthur: Fighters Against Fascism. British Heroes of the Spanish Civil War. Collins, 2010 (2009)