Fire portretter


Forfatterportrætter
Den norske (Skagens-) maler Christian Krohg ernærede sig også som journalist og forfatter. I denne bog gengives 4 små portrætter.

Det første hedder Oscar Wilde i Dieppe. Jeg var lidt skuffet, Wilde ævler bare løs om engelsk hofsladder, og det handler næsten mere om værten for mødet, Krohgs ven, maleren Frits Thaulow.

I Paris med Brandes
Men det bliver heldigvis bedre, så vi springer straks videre til næste portræt, der hedder Georg Brandes i Paris. Brandes er taget til Paris for at holde et foredrag på Sorbonne, men er i virkeligheden flygtet fra København for at undgå festivitas i anledning af sin 60 års fødselsdag.

I forværelset kommer Krohg i tanke om, at han har et ordensbånd på jakken, og skynder sig at pille det af og gemme det i vindueskarmen, for han ved at den gamle mester vil se sarkastisk og overbærende på ham ved synet.

Da han kommer ind og møder Brandes, er Brandes iført et ordensbånd, og Krohg forsøger straks at se sarkastisk overbærende på mesteren, uden at denne dog bemærker noget.

Krogh interviewer ubesværet og humoristisk Brandes om demokrati, om Brandes’ idé om det store hele menneske, og om Brandes har ændret syn på forfatterkollegerne Drachmann og Bjørnstjerne Bjørnson (Brandes mener naturligvis at det er de herre der har skiftet ståsted) osv.

Krohg slutter sine interviews af med at tegne sin interviewperson. Brandes indvender, at Krohg ved en tidligere lejlighed har sagt, at Brandes er umulig at portrættere, da han skifter ansigtsudtryk konstant. Det medgiver Krohg og beslutter sig så resolut for at tegne Brandes bagfra!

Herman Bang
Næste portræt hedder Herman Bang i Paris. Igen (om end nu i Paris) er scenen sat i Frits Thaulows hjem, og Krohg får på den vidunderligste måde portrætteret den livfulde fortæller. Op og ned af stolene og ud og ind ad dørene og med fagter går det, når Herman Bang skal fortælle om sin kommende bog, Mikaël.

Til en af Bangs beskrivelser bemærker Krohg uforfærdet, at ”Månens stråler kan ikke fortsette armens linjer. De går nedover og ikke oppover.” Man er vel maler!

Bang fortæller desuden den detalje, at skønt han har forladt realismen til fordel for impressionismen, har han stadig har brug for at se interiør ved selvsyn.

Tilbage i Kristiania (Oslo)
Fjerde portræt hedder Sigbjørn Obstfelder i Kristiania. Ham kendte jeg ikke på forhånd, så ham måtte jeg slå op: han var forfatter, og blev i øvrigt så sur over Krohgs portræt af ham, at han skrev en kriminalnovelle som modsvar, som han dog ikke fik trykt noget steds inden sin død. Jeg ved ikke hvad han blev så sur over, jeg synes portrættet er lige så godt som de tre foregående.

Portrætkunstneren Krohg
Sammenfattende synes jeg, at Krohg er en fremragende portrættør, både når han skriver og når han tegner, og så elsker jeg hans humor. Værd at læse!

Bogen er nummer 9 i en serie udgivet af SAS sammen med Forlaget Geelmuyden.Kiese, der hedder Scandinavian Words. Alle portrætterne kommer først på norsk og derefter på engelsk. Jeg er ret vild med omslaget, der er lavet af Owe Gustafson.

Christian Krohg: Fire Portretter. Forlaget Geelmuyden.Kiese & SAS, 1999. Forord af Vetle Lid Larssen

7 responses

  1. Da han kommer ind og møder Brandes, er Brandes iført et ordensbånd, og Krohg forsøger straks at se sarkastisk overbærende på mesteren, uden at denne dog bemærker noget.

    Herligt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *