Fra en Kristiania-boheme

Den norske forfatter og Kristiania-Boheme Hans Jæger (1854-1910) var ikke den første (mand) i sin slægt til at udgive en bog, men nok den første til at straks at få sin udgivelse beslaglagt af myndighederne. Bedstefaren udgav en populærafhandling om polernes skjulte hemmeligheder og oversatte den unge Werthers lidelser fra tysk til norsk. Faren, politifuldmægtig i Bergen, udgav en stærkt formanende bog om børneopdragelse.

Hans Jæger malet af Edvard Munch 1889
Hans Jæger malet af Edvard Munch 1889 

I 1886 udgav Hans Jæger romanen Fra Kristiania-bohemen, der straks blev beslaglagt af myndighederne, og Jæger fik en fængselsdom og mistede sit job som referent i det norske Storting. Romanen beskrev Jægers selvoplevede liv som boheme i Kristiania (Oslo) med druk og prostitution med mere.

Fra Kristiania-bohemen var et frontalangreb på kirken og tidens moral. Ægteskabet var en økonomisk forbindelse der forhindrede fri kærlighed og dermed menneskers lykke, mente Jæger. Så længe der var ægteskaber til, ville der være prostitution, for seksualdriften lod sig ikke stoppe. Der burde i stedet for være fri kærlighed og socialisme, så folk kunne være frie, have et frit kærlighedsliv og social uretfærdighed kunne udlignes.

Den anden store begivenhed i Jægers liv var forelskelsen i Oda Engelhart (født Lasson) på et tidspunkt, hvor hun, mor til to, stod midt i en skilsmisse og var på vej til at gifte sig igen, denne gang med Jægers gode ven og med-boheme, maleren og journalisten Christian Krohg. Oda ender med at vælge Krohg for Jæger.

Resten af Jægers liv lever han på skift i Paris, i Belgien, Danmark og i Norge, ofte i stor fattigdom og sygdom, skiftevis skrivende på det næste store værk, i fantasier om sikre måder at vinde på travbanen, flyvemaskinepatenter og politiske utopier, på byture og prostitutionsbesøg, til han dør af kræft i Oslo i 1910.

Ketil Bjørnestads bog Hans Jæger. En skæbne, er en biografisk roman. Den baserer sig på førstehåndskilder, men er altså en gendigtning.

Det gør han godt. Hans Jæger står lyslevende for mig, hans ideer og hans gode sider og hans skyggesider. Fattigrøven og fantasten, der udfordrer tidens moral og magtstrukturer frontalt, men som får statens og systemets kærlighed noget så eftertrykkeligt at føle i form af fængselsstraf, tab af job og indtægt, sult og sygdom og publikationsvanskelligheder..

Kun bliver bogens dvælen ved trekantsdramaet mellem Jæger, Oda og Christian Krogh mig noget langtrukken. Der bliver grædt, hoveder blive lagt i skød, der mødes på loftsværelser, i hotellobbyer, i fængselsceller, der roes i robåde, kaldes på drosker, skrives breve og billetter, mellemmænd gives instruktioner og der forhandles, breve returneres, der ligges på lur i bakkerne, ventes på togstationer og revolvere bliver ladt og afladt, altsammen over mange hundrede sider.

 

Ketil Bjørnestad: Hans Jæger. En skæbne. Cicero, 2003 (2001)

Skriv et svar