Jeppe Aakjær (1866-1930) udgav i 1928 sine barndomserindringer, “Fra min bitte-tid”.

Aakjærs beskrivelse af vilkårene i barndomshjemmet, en gård ikke langt fra Karup Å syd for Skive, er et rystende indblik i landbobefolkningen vilkår på den tid (altså 1870’erne og 1880’erne).

Elendig mad, elendige sanitære forhold, mus og utøj i sengene etc., hårdt arbejde fra en tidlig alder og tæsk som pædagogisk metode.

Aakjær har et godt øje til de mange skæve eksistenser der er på hans barndomsegn, Gammel Jehannes, en fantastisk fortæller, der blev sat i fængsel for uagtsomt manddrab under et drikkelag, og den ludfattige Iver Larsen, Gammel Ywer, der var en bogorm om en hals, og lod Aakjær læse med i sin skrabsammen af en bogsamling.

Aakjær fortæller naturligvis også om sin slægt, især moren står ham tydeligvis nær, og om hvordan hans sidegren af familien tager Aakjær som efternavn, efter den by de bor i.

Mens Aakjær indigneret fortæller om de fattige kår, og gladeligt portrætterer de mange finurlige mennesker, er han anderledes nærig med at give os indblik i sig selv.

Det er ikke de mest åbenhjertige erindringer i verden, men alligevel værd at læse.

Jeppe Aakjær: Fra min bitte-tid. Hovedland, 1992 (1928).