Gydens pionerer


”Gydens pionerer” består af de to første bind af den russiske forfatter Maxim Gorkis (1868-1936) erindringer, også kendt under titlerne ”Min barndom” og ”Mellem fremmede”.

Maxims far dør og moren en forfløjen type, så han vokser op hos bedstemoren og bedstefaren. Et alt andet end harmonisk hjem, hvor der konstant uddeles øretæver. Bedstefaren tæver bedstemoren, bedstemoren tæver Maxim, og det sker bare igen og igen. Moren vender tilbage og føder en stedbror, som dog er svagelig og dør. Moren tager igen væk, men vender så tilbage med en ny mand.

Inden Maxim er 15 år gammel (og her er vi fremme ved bogens slutning), er han blevet kastet ud i alt muligt: han har haft småjobs, været småtyv, været skibskok, i lære som ikonmaler, været butiksansat, brevskriver, tegner og fuglefanger.

På trods af den turbulente og mildest talt socialt belastede barndom, er Maxim opvakt og udfarende, og ikke mindst litteraturen fanger ham:

”lidt efter lidt kom jeg ganske i Bøgernes Vold – de blev for mig som Brændevin for en Dranker.” (side 56, bind III)

”Gydens pionerer” tog røven på mig. Trods de dystre forhold Gorki opvokser under, beskriver han det hele med en lethed og humor, og især hans ekspressive personbeskrivelser er frapperende. Vi får både en ydre og indre beskrivelse af personen, og en særlig brug af farver. Her et giftigt portræt af skolelæreren:

”Læreren var gullig af Ansigtsfarve, blankskaldet og led af evindelige Næseblødninger. Hans viste sig altid i Klassen med Vatpropper i Næseborene; naar han havde sat sig ved Bordet, spurgte han snøvlende, hvad vi havde for, holdt saa pludselig inde midt i sin Tale, tog Vattet ud af Næseborene, betragtede det hovedrystende og stak det atter ind. Hans Ansigt var fladt, kobberrødt, surt fortrukket og i dybe Furer belagt som med en Art Spanskgrønt; særligt hæsligt virkede i dette Ansigt de blyagtige Øjne, der ligesom aldeles overflødigt var klæbet ind i Hovedet; de hæftede sig paa mit Ansigt saa ubehageligt paatrængende, at jeg hver Gang følte Trang til at tørre Pande og Kinder rene med Haandfladen.” (Side 71-72, bind II)

Jeg slugte de tre bind, de er blændende skrevet, og absolut i verdensklasse!

Maxim Gorki: Gydens Pionerer I-III. Nationalforlaget, 1928. Oversat af Ejnar Thomasen.

6

Authors gravatar

Peter den aeldre

Er den lykkelige ejer af "Gydens pionerer" men desværre kun bind 1.
Har fundet de 2 andre på nettet. Som barn i efterkrigs-Østtyskland så jeg filmen 1945 på russisk. Gad vide om den film stadig eksisterer? Den gjorde et meget dybt indtryk.

Authors gravatar

Peter den aeldre

Er den lykkelige ejer af "Gydens pionerer" men desværre kun bind 1.
Har fundet de 2 andre på nettet. Som barn i efterkrigs-Østtyskland så jeg filmen 1945 på russisk. Gad vide om den film stadig eksisterer? Den gjorde et meget dybt indtryk.

Authors gravatar

Ingrid

"Barndom" av Maxim Gorkij tillhör också en av mina favoriter- Jag såg en filmatisering också (för många år sedan). (Porträttet av mormodern är så kärleksfullt och fint).

Authors gravatar

Ingrid

"Barndom" av Maxim Gorkij tillhör också en av mina favoriter- Jag såg en filmatisering också (för många år sedan). (Porträttet av mormodern är så kärleksfullt och fint).

Skriv et svar