Litteraturtidskriftet ’Ildfisken’ nr.39 indeholder tre små tekster af Ernst Jünger, udvalgt fra ’Das abenteuerliche Hertz’ (1929/1938).

Den første har titlen ’Den stereoskopiske nydelse’, stedfæstet til Berlin, og er på næsten tre sider. Det er en forklaring eller beskrivelse af stereoskopisk sansning. Det kan kort udtrykkes således:

’At sanse stereoskopisk vil sige, at man aftvinger en og samme tone to sansekvaliteter på samme tid, og det vel at mærke med ét sanseorgan. Det er kun muligt ved, at en sans ud over sin egen evne også overtager en andens.’ (side 89-90)

Jünger nævner som eksempel en farvestrålende koralfisk, han har set i et akvarium:

’Dens cremeagtige krop forekom at være så helt igennem blød, så helt igennem farve, at man fik en følelse af at kunne gennembore den med et ganske let fingertryk.’ (side 89)

Synet bliver til følesans.

Vi kender det også fra mad, hvor det der behager øjet samtidig kan smages. Og fra malerkunsten, hvor gengivelse af fx menneskets hudfarve (karnation) kan føles med øjet.

Næste tekst hedder ’Strandturen’, stedfæstet Berlin og er en side lang.

Et bud på et resumé kunne være:

I en strandet fisk finder de en død. I skræk flygter de fra stranden gennem skoven, hvor de ved den gamles gård ser en slagtescene: en kraftig mand slagtes som man i gamle dage hjemmeslagtede svin hængende med hovedet ned af på ladeporten. De føler: ’Det må rigtignok have været en anstrengende slagtning, en af den slags, hvor der ikke må spares på snapsen.’ (side 92) Derefter forfølges de af den gamle, som er absolut ond, og som konstant haler ind på dem. Angsten får til sidst alt til at forsvinde.

Eller noget.

Jüngers stil kaldes også magisk realisme. Egentlig troede jeg det var en beskrivelse man brugte på sydamerikanske forfattere som fx Gabriel Garcia Marquez, men det passer også meget godt på denne historie.

Den tredje og sidste tekst hedder ’Rædslen’, også stedfæstet Berlin, og på en side.

Teksten handler om den rædsel ’…som strækker sig mellem erkendelsen af undergangen og undergangen selv’. (side 93) Tror jeg nok…svær at beskrive, men værd at læse.

Ja, de korte tekster er svære at få hold på, som man kan med en Bjarne Reuter roman eller en dåse makrel i tomat. De er også svære at beskrive.

Men jeg er meget fascineret, og det håber jeg skinner igennem.

’Ildfisken’, nr.39. Udgivet i samarbejde med Forlaget Anblik, 2008. De tre Ernst Jünger tekster blev udvalgt og nyoversat af René Jean Jensen.