To mænd er på vej gennem ødemarken med en død mand i en kiste på et hundespand i det øde og frysende kolde nordamerika, og med et kobbel hundesultne ulve i halen på dem. Hver nat må de tænde bål ikke kun for varmens skyld, men også for at holde de glubske ulve fra livet.
Alligevel forsvinder der en slædehund hver nat. De tilbagelægger kortere og kortere afstande hver dag, bliver langsommere og langsommere, som antallet af hunde bliver færre og færre.
Sådan begynder Jack Londons Ulvehunden. Uden at afsløre hvor mange mand og slædehunde der overlever turen, skifter romanen derefter pov til ulvekoblets uofficielle kvindelige leder. Snart bliver hun, der er halv ulv og halv hund, gravid, og vores hoved-karakter, Hvidtand, kommer til verden. En verden hvor naturens lov bestemmer, kun mennesket kan ændre dén orden – når de vil det.
Jeg havde glemt hvor effektiv og dødspændende især romanens første bog er. Det er lige til et filmmanuskript af Sam Peckinpah eller Tarantino.
Historien om Keesh er i en lidt anden boldgade, nærmest et sagn eller en overlevering. Keesh er indianer, kun 13 år og alene med sin mor. Faderen er en stor men dumdristig jæger, der er blevet dræbt af en isbjørn.
Stammens jægere har en sløj jagt, og det bytte de nedlægger, fordeler de ikke retfærdigt. Keesh rejser sig som en mand, og forsøger at tale dem til rette – forgæves.
Keesh laver så en aftale med stammen om, at kan han brødføde dem alene, skal han være deres høvding. Som sagt så gjort. Han dræber bjørn efter bjørn, og hjembringer masser af føde. Resten af stammen er mistænksomme: er der tale om trolddom?
Du får ikke løsningen her, men må selv læse den korte fortælling, kun 39 sider, med tegninger af Alex Secher.
Jack London: Ulvehunden. Martins billigbøger, 1964.
Jack London; Historien om Keesh. Forlaget Martins, uden år (men senere end januar 1974)