Min kone traver trofast og tålmodigt med mig på mine ekspeditioner til loppemarkeder og genbrugsbutikker. Det giver nu uventet gevinst. I sidste uge var vi til et loppemarked i Pandrup, hvor der var et helt rum fyldt med dejlig mange bøger. Jeg er systematisk, så jeg starter fra en kant og går metodisk frem, så intet undgår mit årvågne falkeøje.

Konen derimod, tog et vue ud over bøgerne, og gik direkte hen til guldet. “Skatter, kom lige her hen.” Jeg havde ikke en gang nået en ½ meter bøger endnu!

Et rigtig fint 6 binds leksika, Aller’s Illustrede Konversations Leksikon fra 1892-99, H.C. Andersen eventyr og historier i 2 bind, fra 1926, og “Peter Tordenskjold. En historisk Roman” af P.P fra 1887.

Tordenskjold havde i øvrigt et ejernavnet Carl Johannes Utzon skrevet ind den 17.april 1898, og et vikinge/rune inspireret ExLibris tilhørende Marie Johansen fra 1949.

Mig? Jeg fandt en Ross Macdonald krimi, det var det. Godt jeg har min egen bog-sporhund 🙂

God påske 🙂