(Full disclosure: Jeg kender den ene forfatter. Vi er kolleger, men han har altså ikke haft noget med dette indlæg at gøre).

I en høj alder fortæller en af min barndoms helte om sit livs op- og nedture. Klein er ulykkelig og bitter efter konens tragiske død af kræft. 

At han efter at have passet konen under hendes sygdom, har svært ved at få job igen, gør ikke situationen bedre.

I det hele taget fremstår han som lidt af en anakronisme, der ser med mistro på sin samtid og den nye digitale teknik, og med vemod længes tilbage i tiden.

Jeg har engang læst et sted, at en af Jesper Kleins yndlingsbøger var Stefan Zweigs “Verden af i går”, der, meget forenklet, handler om tiden før de to verdenskrige, der på så mange måder var meget bedre, ifølge Zweig. 


Det giver jo mening.

Læseren bliver i den grad ført om bag facaden på den offentlige person Jesper Klein i bogen. På en måde ville jeg ønske at jeg aldrig havde læst den.

Ikke fordi den ikke er interessant og velskrevet. Alt det er helt i orden, men fordi jeg hellere vil huske Jesper Klein for de både alvorlige men mest sjove roller han spillede fremfor den bitre Klein. 


Ove Nørhave & Flemming Chr. Nielsen: Jesper Kleins liv og Lykke. Bindslev, 2007.