Klimatopmødet i København til december er ikke langt væk. Mens den danske regering gør sit bedste for at fuck’e det op, er der jo ingen grund til at man ikke skal tage sig selv i kraven. For jeg er egentlig ikke specielt god til at gøre noget for miljøet. Jeg kører i bil og fyrer med træ. Til gengæld har vi jordvarme, og jeg bruger kemikaliefri shampoo.

Her i huset er jeg indkøberen, så jeg forsøger mig med varer der ikke transporteres for langt, fx grøntsagerne, (jeg boykotter i øvrigt israelske varer, men af helt andre årsager!). Mit mål skal være at nedbringe vores kødforbrug og recycle grøntsagsrester osv.

Og så vil jeg læse Den grønne forbrugerguide, selvom den er snart 20 år gammel. Mon ikke der alligevel er et trick eller to?

Tænker du på miljøet?

(Ovenstående skrevet i anledning af Blog Action Day 09)