Karin Michaëlis’ ”Elsie Lindtner” er fortsættelsen af ”Den farlige alder”, og starter hvor den anden slutter.

”Den farlige alder”
Som I sikkert husker, handler ”Den farlige alder” om Elsie Lindtner, der er kommet i overgangsalderen. De hormonelle forandringer i hendes krop skaber turbulens, også i Elsies følelser og humør. Hun beslutter sig for at lade sig skille fra sin mand Richardt, og flytter ud på en øde ø med et par tjenestefolk, i et hus, hendes unge bejler, arkitekten Jørgen Matlthe har opført for hende.

Hun vælger altså friheden fra mændene, men efter et års tid har ensomheden taget over, men da er det for sent; eksmanden Richardt har allerede giftet sig med en yngre, fødedygtig kvinde, og Jørgen Malthe har tabt interessen for Elsie.

Mere om ”Den farlige alder” her.

”Elsie Lindtner”
Da vi møder Elsie igen i fortsættelsen ”Elsie Lindtner”, er hun i Monte Carlo og har ludomanisk spillet sine penge op, til sin rejseledsager Jeannes store forskrækkelse. Elsie skriver til sin eksmand Richardt efter flere penge, som han sender, og hun vinder formuen tilbage og mere til endda.

Elsie og Jeanne er på en jordomrejse, der har varet i 2 år, Elsie er åbenbart stadig på flugt fra ensomheden. I Paris står Jeanne af og Elsie rejser videre alene. I USA tager Elsie en hjemløs dreng under sine vinger, og hun ender med at tage ham med til Danmark. Imens er Jeanne blevet gift med Elsies gamle beundrer, arkitekten Jørgen Malthe.

Det er handlingen skitseret kort. Derudover får vi fortalt 5 andre kvinders skæbne, der også er i klimakteriefasen: Lili Rothe, der udstødes af sin mand og voksne børn for sin platoniske forelskelse i en anden mand, og som besøger Elsie i USA og dér tager livet af sig; Beathe, Richardts nu ikke så nye kone, som i hormonernes vold, som en anden Maude, driver mand og børn til vanvid med sin overpertentlige rengøringsmani; en tidligere nonne, der efter 22 år smider nonnedragten og bliver gift med en (anden) mand; veninden Magna Wellmann, der vælger at få et uægte barn (gisp!), og pludselig og med fuld energi og gåpåmod, starter en gård op sammen med sin søn, og som tager Elsies plejesøn, Kelly, under sine vinger; og sidst, Elsies rejsekammerat, Jeannes ægteskabelige op- og nedture.

Kvinderne klarer klimakterieudfordringen med forskellig succés og med vidt forskellig erkendelsesgrad. Her bliver Elsie nærmest deres rådgiver, ud fra hendes egne erfaringer og egen erkendelse.

Igen er romanen holdt i brev- og dagbogsform, og det er virkelig endnu en perle af en bog af Karin Michaëlis. Jeg kunne godt håbe hun fik en renæssance, det fortjener disse små fortættede romaner.

Søren P. Hansen

Bogen er desuden en lille lækkerbisken for en bogsamler som mig. Bogen er fra 1912. Der står ikke oplag i, men 1912 er året romanen udkom i. Den er indbunden i det fineste, glatte læder, stort set uden slitage og har sådan en behagelig lommestørrelse.

Bag i bogen sidder der et udateret lille mærke, med teksten: ”Søren P. Hansen, Bogbinder. Terpager – Bramminge.”

Gad vide hvordan det har forgået? Måske en tidligere ejer købte bogen i en boghandel, for derefter at lade bogen indbinde af den lokale bogbinder?

Karin Michaëlis: Elsie Lindtner. Gyldendalske Boghandel, 1912.