Via Torbjørn og Ingrid og Hermia opdagede jeg at i dag er verdens internationale poesidag, så I skal da heller ikke snydes her hos bogstavsamleren, med to meget forskellige digte:

Først digtet “Efter et nederlag” af Carl Scharnberg fra hans “Proletar-digte”.

Vi ved, et håb kan svækkes,
Vi ved, en drøm kan forgå.
Vi ved, en vilje kan knækkes
og hånes og trædes på.
Vi ved, at løgne kan spredes
og skjule den bitre strid.
Vi ved, at den, der kun vredes
ikke forandrer sin tid.
Vi ved, at lænker kan strammes.
Vi kender den kvælende magt.
Vi ved, at et folk kan lammes
af falskhed og selvforagt.
Vi kender den lammende vrede,
vi, der har kæmpet og tabt.
Nu vil man, at vi holdes nede
som ofre for det, de har skabt.
Men vid: Vi kan ikke bindes.
Vi så i vort nederlag:
Vi kan ikke overvindes!
Vi kommer igen en dag!

Du, der husker tilbage:
Udnyt den viden, du har.
Det er forspildte dage,
du ikke søger et svar.
Det er en del af den viden,
vi fik ved vort nederlag,
at ingen kan ændre tiden
blot ved at mødes en dag.
Verden bliver ikke en anden
af at tale om det, vi tør.
Verden kan kun forandres
igennem alt det, vi gør!
Lad os drømme og handle derefter.
Lad os styrke de svages håb.
Lad os samle de splittede kræfter.
Lad os forme de stummes råb.
Verden kan blive en anden.
Vor svaghed vil smuldre hen
den dag, vi finder hinanden.
Da kan vi kæmpe igen.

Ja, sådan skrev man digte i 1975 🙂

Og her et digt af Jens August Schade, “Lærerinden med det strenge udtryk om munden”:

Dit bryst er saa dejligt at have i munden,
som svampe paa bunden
af havet, som karameller,
som tyggegummi, som karuseller
med toppe paa taget, og indre lys-
(det er nu noget af det store gys)
og som bjergtoppe i foderaler
af sne- og som katedraler,
der stiger mod himlen, som svaler
med næbbene ud af de klinede reder-
og saa er dets spidser som høje paa heder
med lyserød lyng, naar solen gaar ned-
og saa er det spændende bag en kjole
som gemt under skyer, og strengt lukket til
som din mund, naar du er i skole.

Og sådan skrev man digte i 1963 🙂