Lebensraum


Erobring af Texas?
Sidste mandag annoncerede jeg, at ”I næste kapitel skal vi erobre Texas fra mexicanerne.” Det var helt forkert. Vi skal erobre det halve Mexico fra mexicanerne! Seriøst, I’m not kidding.

Situationen er nogenlunde sådan her: de første 13 amerikanske stater havde fordoblet deres territorium med købet af Louisiana fra Frankrig, og Texas sluttede sig til de amerikanske stater i 1845 (de havde løsrevet sig fra Mexico i 1836). Dermed var der 28 amerikanske stater.

Men ekspansionslysten stoppede ikke der. Specielt havde man øje på Californien på vestkysten. På dette tidspunkt var de områder der senere skulle blive til Californien, New Mexico, Utah, Nevada, Arizona og en del af Colorado, mexicanske.

Præsident James K. Polk der tiltrådte 1845 havde fra starten sit mål klart: USA til vestkysten!

Hvordan man starter en krig

Polk sendte en mindre hær ind i mexicansk område. Da mexicanerne som forventeligt gjorde modstand (et mexicansk guerilla angreb udrydder nærmest en amerikansk patrulje 25.april 1846), kunne Polk harmdirrende anbefale Kongressen at erklære Mexico krig.

Det tog kongressen en ½ time og senatet en dag at tilslutte sig, og så kørte møllen.

USA vandt krigen, grænsen blev lagt ved Rio Grande floden og Mexico fik $15 millioner i kompensation. Målet var nået.

Polks eftermæle

Sjovt at tjekke præsident Polk på wikipedia, efter ovenstående. Her står der at han er

”famous for leading the nation into the Mexican–American war, in which the US was victorious”,

og

“Scholars have ranked him favorably on the list of greatest presidents for his ability to set an agenda and achieve all of it.”

Tja, hvad skal man sige til det? Han fremprovokerede en krig af imperialistiske grunde og vildledte kongressen og offentligheden på det groveste. Hm, ja, det kan man da godt kalde, at være god til at sætte sig mål og opnå dem.

Forfatterstemmer
Forfatteren Henry David Thoreau nægtede at betale skat i protest mod krigen, og blev smidt i spjældet. Han kom snart ud igen, fordi venner betalte skatten for ham, uden hans vidende.

Hans gode ven, forfatteren Ralph Waldo Emerson, var helt enig med Thoreau, men mente at det var nyttesløst at protestere. En anekdote fortæller, at da Emerson besøgte Thoreau i fængslet, spurgte han ham hvad han dog lavede derinde. Thoreau svarede: Hvad laver du dog derude?

Også den tidligere slave, forfatteren Frederick Douglass skrev i mod krigen. Men ellers er det svært at sige i dag, om der var generel modstand eller opbakning til krigen.

Næste mandag kommer vi til kapitel 9, som handler om slaveriet og borgerkrigen.

Indledning: Historikerens valg
Kapitel 1: Columbus opdager Amerika
Kapitel 2: Slaveriet indføres i Nordamerika
Kapitel 3: Del og hersk i Amerika
Kapitel 4: Amerika “befrier” sig selv.
Kapitel 5: Den amerikanske uafhængighedskrig
Kapitel 6: Kvindernes historie fra koloniseringen til borgerkrigen
Kapitel 7: Indianerne fortrænges

6 responses

  1. Du har ret: at kalde det lebensraum er naturligvis polemisk.

    Imperialisme er moderne på dette tidspunkt, men ikke mere end at der også var kritiske røster. Polk og det Demokratiske parti mente at man bare skulle tage hvad man ville have. Whig partiet ville også gerne have et USA til vestkysten, men bekymrede sig om måden; den skulle være anstændig.

    Og ikke mindst havde krigen, som krige altid har, mange ofre.

    Et par standpunkter: Digteren Walt Whitman: "Let our arms now be carried with a spirit which shall teach the world that, while we are not forward for quarrel, America knows how to crush, as well as how to expand!" (side 154)

    John Quincy Adams,var blandt de få stædige 14, der stemte imod krigen, men senere stemte også han for krigsbevillinger, for ikke at virke unationalistisk.

    Abrham Linciln var med Whigpartiet. Han blev medlem af kongressen efter krigsudbruddet, og blev berømt for at forlange af præsident Polk, at han skulle fortælle hvor "amerikansk blod var udgydt på amerikansk jord" ("spot resolutions")(for det var jo sket på mexicansk jord), men også han stemte for krigsbevillinger, trods modstand mod krigen.

  2. Du har ret: at kalde det lebensraum er naturligvis polemisk.

    Imperialisme er moderne på dette tidspunkt, men ikke mere end at der også var kritiske røster. Polk og det Demokratiske parti mente at man bare skulle tage hvad man ville have. Whig partiet ville også gerne have et USA til vestkysten, men bekymrede sig om måden; den skulle være anstændig.

    Og ikke mindst havde krigen, som krige altid har, mange ofre.

    Et par standpunkter: Digteren Walt Whitman: "Let our arms now be carried with a spirit which shall teach the world that, while we are not forward for quarrel, America knows how to crush, as well as how to expand!" (side 154)

    John Quincy Adams,var blandt de få stædige 14, der stemte imod krigen, men senere stemte også han for krigsbevillinger, for ikke at virke unationalistisk.

    Abrham Linciln var med Whigpartiet. Han blev medlem af kongressen efter krigsudbruddet, og blev berømt for at forlange af præsident Polk, at han skulle fortælle hvor "amerikansk blod var udgydt på amerikansk jord" ("spot resolutions")(for det var jo sket på mexicansk jord), men også han stemte for krigsbevillinger, trods modstand mod krigen.

  3. Sådan generelt, så tror jeg nok de syntes, imperialisme var en rigtig cool idé den gang. Verdensmagterne så vel ikke rigtig nogen grund til at holde igen før langt op i det 20. århundrede? Så som Ingrid siger, kan man fint tale om Lebensraum – bortset fra at vi plejer at reservere det grimme ord til Nazi-tyskland, så vi kan lade som om vi aldrig har haft den slags ideer selv.

  4. Sådan generelt, så tror jeg nok de syntes, imperialisme var en rigtig cool idé den gang. Verdensmagterne så vel ikke rigtig nogen grund til at holde igen før langt op i det 20. århundrede? Så som Ingrid siger, kan man fint tale om Lebensraum – bortset fra at vi plejer at reservere det grimme ord til Nazi-tyskland, så vi kan lade som om vi aldrig har haft den slags ideer selv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *