Lingua Tertii Imperi – Det Tredje Riges sprog

Den tyske filolog Victor Klemperer (1881-1960) skrev hele sit liv dagbøger; dem der omhandler perioden 1933-45 forsømmer jeg ikke en chance for at anbefale. Klemperer er jøde men gift med en ikke-jøde, og det redder ham fra døden i KZ-lejren. Men det er ikke nogen dans på roser for Klemperer og hans kone, det er hele tiden med visheden om at døden venter rundt om hjørnet. Dagbøgerne beskriver den ubønhørlige bureaukratiske malen derudaf der er grundstammen i det nazistiske styre. Klemperer mister snart sit universitetsjob og så går det slag i slag:

”Forbud efter forbud rammer ned som lynnedslag: Han mister jobbet, retten til at køre bil, eje hus, eje bil, eje skrivemaskine. Han tvangsudskrives til arbejde, alderdoms- og sygdomssvækket. Forbuddet mod at køre sporvogn gør, at han må gå i timevis hverdag til arbejde, for at købe små fornødenheder osv.

På trods heraf forsøger Klemperer at fortsætte sit arbejde samtidig med at han forsøger at overleve sammen med sin kone i krigens ragnarok, på trods af sult og frygt, samtidig med at venner og bekendte sendes i KZ-lejr. Det lykkes i øvrigt.

Dagbøgerne er udgivet på dansk i et dobbeltbind med fremragende noter om perioden og om den litteratur Klemperer beskæftiger sig med (noterne kan næsten læses for deres egen skyld).”
Se mere om Klemperers dagbøger her.

Grunden til jeg tager det op igen, er en ny udgivelse af Klemperers bog ”LTI – Lingua Tertii Imperi”, med undertitlen ”Det Tredje Riges sprog. En filologs notesbog.” Bogen blev skabt undervejs i årene 1933-45 af Klemperer og udgivet efter krigen (1947, men altså først nu på dansk), og handler om hvordan sproget er med til at korrumperer moralsk-etisk, hvordan sproget er grundlaget for det nazistiske styre og for at det slipper af sted med uhyrlighederne; sproget normaliserer de sindssygeste ting. Goebbels propagandaministerium kan dårligt undervurderes i den sammenhæng.

Den bog skal jeg have fat i hurtigst muligt.

Den er udgivet af den debuterende forlægger, kommunikationsrådgiver Knud Lindholm Lau, der (naturligvis) gør det for at sætte fokus på sproget i den danske flygtninge/indvandrer debat.

Man kan spørge om det giver mening endnu engang at trække nazi-kortet overfor de fremmedfjendske dele af det politiske liv, det preller jo for fanden af på proselytterne, men jeg kan ikke lade være med at tænke, at trods 10 års højreorienteret styre, så må tankens magt på et tidspunkt slå igennem.

Se en debat i Deadline 2.sektion mellem Knud Lindholm Lau og islamofob number one (og det er en position med et temmelig tæt og skrapt ansøgerfelt), Trykkefrihedsselskabets formand, Lars Hedegaard her: Ord kan være som arsenik.

Se også Knud Lindholm Laus hjemmeside for bogudgivelsen her.

Tusind tak til Palle for opmærksomt at droppe mig et link til udsendelsen.

3 responses

  1. Ja, velbekomme. Jeg blev ved at prikke til dig især efter at have benyttet dit link til Raapil igår.

    Jeg er ved at læse Præsidentens mand af Ted Sorensen. Her siges det om kommunistjægeren, senator McCarthy, at han var politisk gift i et demokratisk samfund og en skamplet på senatet. Kan det samme siges om en del af de danske folketingsmedlemmer?

    Bliv ved at håbe!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *