Millennium-Stieg

Stieg Larsson havde en livsledsager. Fordi de ikke var lovformeligt gift, var det Stiegs far og bror der arvede ham og dermed rettighederne til hans tre succés-krimier, selvom det var hende Stieg elskede og levede med i 30 år.

Tænk at miste indflydelsen og kontrollen med ens elskedes værk til en slægtning. Et eller andet sted er lovgivningen i Sverige (og Danmark?) et eksempel på det kvindefjendske samfund, Stieg Larsson forsøgte at beskrive i sine krimier.

Stiegs livsledsager er en virkelig person med et navn. Hun hedder Eva Gabrielsson. Hun har sagt nej til et økonomisk forlig fra Stiegs far og bror; for hende er det vigtige ikke pengene, men den kunstneriske kontrol, og især anerkendelsen af hende som person, som menneske.

Via Dorthe Tofts blog, som jeg ved et heldigt tilfælde faldt over, opdagede jeg en radioudsendelse fra Sveriges Radio, hvor Eva Gabrielsson fortæller om sit liv, om sit liv sammen med Stieg, og om kærlighed og sorg.

Udsendelsen berørte mig meget og jeg håber I alle vil lytte til den.

På Dorthe Tofts blog er der et direkte link til udsendelsen her. Ellers kan den findes på Sveriges Radios hjemmeside her. Husk også at lytte til bonusmaterialet!

Er man den heldige indehaver af en iPhone, kan man downloade programmet, men ikke helt på den normale måde via iTunes (hvilket tog mig lang tid at fatte): man downloader Sveriges Radios applikation til iPhonen, og så finder man programmet og gemmer det i applikationen. Man kan ikke se det, der hvor man normalt har sine andre podcasts. Lidt mærkeligt, men håber forklaringen giver mening. Ellers skriv, så skal jeg prøve at uddybe.

5 responses

  1. Testamente kunne han vist godt have skrevet. Ægteskab med Eva ville derimod have betydet en eksponering af hende. Svensk persondatalovgivning er meget åben, man kan rekvirere kopi af pas/kørekort. Faren fra de svenske nazister var reel nok. Se evt. mit indlæg om Kurdo Baksis bog om Larsson: http://sorensbogblog.blogspot.com/2010/05/stieg-larsson-min-ven.html

    Jeg uenig i at blodets bånd automatisk skal bestemme hvem der arver, hvis ikke der er andet juridisk papir. Jeg kan ikke se noget problem i at skifteretten afgører det fra sag til sag, evt. med indkaldelse af vidner eller andet.

    Så vidt jeg ved var Larsson forhold til sin far og bror ikke nært. Lad dog dem bevise at deres tilknytning til Larsson var størst.

    Alene det at de modtager arven siger alt om dem.

  2. Testamente kunne han vist godt have skrevet. Ægteskab med Eva ville derimod have betydet en eksponering af hende. Svensk persondatalovgivning er meget åben, man kan rekvirere kopi af pas/kørekort. Faren fra de svenske nazister var reel nok. Se evt. mit indlæg om Kurdo Baksis bog om Larsson: http://sorensbogblog.blogspot.com/2010/05/stieg-larsson-min-ven.html

    Jeg uenig i at blodets bånd automatisk skal bestemme hvem der arver, hvis ikke der er andet juridisk papir. Jeg kan ikke se noget problem i at skifteretten afgører det fra sag til sag, evt. med indkaldelse af vidner eller andet.

    Så vidt jeg ved var Larsson forhold til sin far og bror ikke nært. Lad dog dem bevise at deres tilknytning til Larsson var størst.

    Alene det at de modtager arven siger alt om dem.

  3. Ja, 30 år er stabilt, og selv om det er svært at gennemskue sagen her, synes jeg selvfølgelig også, Eva skulle have retten til Stiegs værker. Min pointe er bare, at myndighederne jo ikke kan beslutte fra sag til sag, om en sambo skal arve eller ej. Hvis de ikke praktiserer dyneløfteri (og det går vi vel ikke ind for), hvordan skulle de så vide, om bofællen er en god ven eller en livspartner, som burde arve?

    Nej, hvis man ikke vil giftes (og det skal selvfølgelig være helt frivilligt), så er man nødt til at påtage sig det der juridiske papirnusseri for at sikre hinanden. Og nu ved jeg godt, det siges at Stieg ikke turde skrive testamente til fordel for hende, fordi han var bange for terrorister. Måske. Men hvis nogen virkelig var ude på at ødelægge hans liv, så skulle det vel være en simpel sag for dem at opdage, at han havde levet sammen med Eva i tredive år?

  4. De var sammen i 30 år. Det må da siges at være meget stabilt?

    Far og bror har tilbudt Eva penge, og hun har sagt nej (så vidt jeg ved), for pointen er, at som livspartner er det bare for ydmygende at skulle modtage en "almisse" efter boet fra den man elskede gennem et halvt liv, drejer det sig om nok så mange penge.

    Retten til Stiegs værker burde tilhøre hende. Hun burde forvalte hans værker efter hans død.

    Men prøv at lytte til udsendelsen. Jeg tror du vil synes om Eva 🙂

  5. Hm. Nu havde Stieg Larsson jo ikke skrevet noget testamente, så rent juridisk kan jeg ikke helt se, hvornår myndighederne skal beslutte, at éns sambo skal have arveret. Efter ét år – ti år – tredive år? Nogle mennesker skifter jo partner som andre skifter sokker.

    Noget helt andet er, at jeg ikke forstår, hans far og bror har kunnet få sig til at modtage hans arv uden f.eks. at tilbyde Eva halvdelen. Der skulle vist være nok til at alle kunne få en pæn skive kage.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *